- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 4. Raastoffernes Tilvejebringelse /
483

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Havets Frembringelser - Muslinger, Østers og Østersavl

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MUSLINGER, ØSTERS OG ØSTERSAVL.

483

paa forskjellig Maade, og som fra en Baad kastes ned paa Østersbanken.
To Mand ro Baaden, medens en tredie, som holder det Tov, hvortil Skraberen
er fastgjort, ved uafladelige Ryk søger at løsrive Østers, som da falde ind i
Skraberens Beholder. Naar man vil tage Bjergøsters paa denne Maade, maa
Skraberen være forsynet med en skarp Kant, hvorimod denne kan undværes
paa de Skrabere, der ere bestemte til at benyttes paa Ler- eller Sandbund
(Fig. 193). Hvor’ Vandet er mere grundet, opsøges Østers ved Hjælp af en
saakaldt Vandkikkert og optages derpaa med en Tang, som er anbragt paa
Enden af en lang Stang. Man tager dog kun de nogenlunde fuldvoxne Østers,
medens man kaster de andre ud igjen paa Banken. Den Fangst, der ikke
strax bliver bragt paa Markedet, opbevares i Østersparke, som staa i
Forbindelse med Havet. I disse Parke sætter man ogsaa de Østers, der ere
bievne tagne paa meget mudret Bund, da deres Velsmag bliver større herved.
En af Europas betydeligste Østersparke findes ved Husum paa Slesvigs
Vestkyst; den forsyner en stoi’ Del af vor Verdensdel med denne kostbare Vare.

Fig. 193. Østersskraber.

Allerede de Gamle satte stor Pris paa Østers, der i frisk Tilstand
udgjøre en lige saa velsmagende som nærende og sund Spise. Oldtidens
be-kjendteste Lækkermund Lucullus havde anlagt Østersparke ved sin Villa. I
London begynder Østerstiden midt i August, og der sælges da adskillige
Millioner daglig paa Kæmpebyens største Fisketorv (Billingsgate). Her kan man
ret have Lejlighed til at iagttage den store Forskjel i Form og Udseende, der
gjør sig gjældende med Hensyn til Østers. Lige saa stor Forskjel er der
ogsaa paa deres Smag, der ikke alene beror paa den Føde, Østersen har
faaet, men maaske endnu mere paa deres Alder og paa de Forhold, hvorunder
de have udviklet sig, navnlig Bundens Beskaffenhed.

De berømteste Østersbanker findes ved Colchester, Whitstable
og Ostende; i Almindelighed trives Østersen udmærket vel i Kanalen mellem
England og Frankrig. Ogsaa fra den lille 0 Jersey drives der en ret
betydelig Østershandel.

31*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:41 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/4/0493.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free