Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Havets Frembringelser - Muslinger, Østers og Østersavl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
484
MUSLINGER, ØSTERS OG ØSTERSAVL.
De bedste Østers ere saa at sige snarere Kunst- end Naturprodukter;
de avles og passes efter visse bestemte Regler, og det med lige saa stor
Omhyggelighed som Landmanden passer sine kostbare Husdyr. De Gamle
vidste allerede meget godt, at man ved at forflytte Østers fra et Vand til
et andet kan forbedre deres Egenskaber; de havde, som allerede nævnt, deres
Østersparke ligesom vi. Anlæg af dette Slags udgjøre en vigtig
Indtægtskilde for Ejeren; mange Steder er Pasningen og Fangsten af dem endogsaa
stillet under Regeringernes Kontrol.
I Frankrig anstilledes der i Aaret 1858 paa Statens Bekostning et
storartet Forsøg paa Østersavl ved St. Brieuc, og lignende Experimenter
foretoges ved Cette og Toulon. Disse Forsøg anstilledes efter den samme
Methode, der med Held var bleven fulgt ved Anlæg af Østersbanker i
Fusaro-søen ved Neapel. Skaller af Østers og andre Muslinger bleve kastede
ud paa Bunden af Vandet, og der blev nedsænket Risknipper, paa hvilke
Fig. 194. Kunstig Østersbanke i Fusarosøen.
Østersynglen skulde sætte sig fast, og der blev rundt omkring nedrammet
Pæle. Ved Foraarstide blev der udsat flere voxne Østers paa det
saaledes beredte Sted. Efter sex Maaneders Forløb blev Østersbanken
undersøgt, og til sin store Overraskelse fandt man, at alle faste Gjenstande, de
gamle Østers, Muslingeskallerne og Risknipperne lige ud til de fineste Kviste
vare aldeles tæt besatte med Østersyngel; efter et Par Aars Forløb begyndte
man at sælge Østers fra dette Anlæg, og herved fik man en aarlig Indtægt
af 6—7 Millioner Kroner. Men de forplantede sig ikke videre, og man maatte
derfor stadigt sætte nye ud. En Østers skal kunne lægge 2—3 Millioner Æg,
af hvilke der under almindelige Forhold dog kun kommer en ringe Del til
Udvikling. Professor Co s te, der ledede Forsøgene med stor Dygtighed,
prøvede forskjellige Maader, hvorved der tilsigtedes at tilvejebringe gunstige
Udviklingsforhold for Ynglen. Bedst lykkedes Avlen ved at anbringe saa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
