- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 4. Raastoffernes Tilvejebringelse /
486

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Havets Frembringelser - Muslinger, Østers og Østersavl

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

486

MUSLINGER, ØSTERS OG ØSTERSAVL.

skjæftige omtrent 3000 Mennesker; de vigtigste af disse Banker findes ved
Herne Bay og ved det tidligere nævnte Whitstable, en’-lille Havn, der
ligger tør i Ebbetiden. Østersfiskerne her danne en særlig Korporation, der
tæller flere Hundrede Medlemmer, og som ejer 120 Skibe, hvert af 14 Tons
Drægtighed. Kun Sønner af tidligere Medlemmer kunne indtræde i
Korporationen, der skal være 600—700 Aar gammel, og som ved en særlig
Parlamentsakt af Aar 1793 har faaet udelukkende Ret til at fiske Østers paa dette
Sted. Banken er over 12,000 Fod lang, og man har hidtil kun bearbejdet
Halvdelen af den; en Sandbanke, der løber ^000—8000 Fod ud fra Kysten,
beskytter Østersbanken mod Østenvinden. I de Maaneder, hvor man ikke
fisker Østers, er Mandskabet ivrigt sysselsat med at fange Søstjerner, da
disse anrette store Ødelæggelser paa Østers.

Ogsaa paa den nordlige Side af Themsmundingen drives der med Held
Østersavl. Paa Øen Hayling, Øst for Portsmouth, findes der saaledes
storartede Anstalter for Østersavl i Udklækningsbassiner m. v.

Ostende er bekjendt for sine store Østersbanker, hvor man driver
Ftedningen af disse Dyr til en høj Grad af Fuldkommenhed. Næsten hele
Aaret rundt finder man her en stor Mængde Østers, der komme fra Colchester,
Harwich og andre engelske Kyststeder; de renses omhyggeligt for alle Slags
Snyltedyr og forsynes daglig med friskt Havvand.

Som bekjendt findes der udmærkede Østers ved det nordlige Jyllands
Kyster. I Limfjorden savnedes de tidligere, og alle Forsøg paa at avle dem
der, sloge fejl. Men efterat Landtangen i Vest var bleven gjennembrudt i
Aaret 1825 indfandt der sig atter Østers, som kom Øst fra. Man iagttog
dem først i Aaret 1851. Ved den umiddelbare Forbindelse med Nordsøen
var der saaledes tilvejebragt de nødvendige Betingelser for at Østersen kunde
trives der. Eschricht fandt, at blot en forholdsvis ubetydelig Strækning af
Limfjorden egnede sig til Østersavl, da Bunden for Størstedelen bestaar af
løs Sand og Mudder. I Aaret 1860 fiskedes der 150,000 Stykker; i Aaret
1869 skal Udbyttet have beløbet sig til meget ovei’ 1 Million Stykker.

I Norge forekommer Østers langs den hele Kyst lige op til
Polarcirklen, men Østersbanker af større Betydning og Udstrækning findes saa godt
som ikke, og Udbyttet er aftaget betydeligt i de senere Aar, da Fiskeriet i
Aarrækker har været drevet paa Rov. I den senere Tid er der gjort Forsøg
med kunstig Østersavl paa flere Steder saasom ved Stavanger, Arendal og i
Kristianiafjorden, men Udbyttet har hidtil ikke svaret til Forventningerne.

I nogle af Bohuslens Fjorde og i det nordlige Kattegat ligger der
Østersbanker, fra hvilke der strækker sig Udløbere mod Syd til den lille
danske 0 Anholt. For nogle Aar siden blev der gjort Forsøg paa at avle
Østers i Bohuslen, men de lykkedes ikke.

I storartet Maalestok drives Østersfiskeriet i Nordamerika. I
Chesapeak-bugten fiskes der aarlig 10—11 Millioner Fade Østers; over 1000 Skibe

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:41 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/4/0496.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free