Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det egentlige Fiskeri - Havfiskenes Betydning - Sildefiskeriet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SILDEFISKERIET.
497
paa Landjorden: Fiskeynglen ødelægges i Millionvis af Havets forskjellige
Dyr, og Menneskene bidrage heller ikke i uvæsentlig Grad til Ligevægtens
Gjenoprettelse blandt Havets Beboere.
Imidlertid bør der gaas frem med et vist Hensyn under Udøvelsen af
Fiskeribedriften, hvis man paa den ene Side vil gjøre Indtægten af Havet saa
stor som mulig, og paa den anden Side forhindre, at Fiskenes Antal
formindskes i nogen mærkelig Grad.
Sildefiskeriet drives med stor Iver i de forskjellige Lande, ved hvis
Kyster denne Fisk optræder i større Masser.
I Danmark fanges der Sild ved næsten alle Kyster, men i meget
vexlende Mængde.
I Norge falder Sildefiskeriet i to Hovedafdelinger: Vaarsildfiskeri
og Sommersildfiskeri.
Vaarsildfiskeriet har, saa langt tilbage, som man har Efterretninger
om, slaaet til — dog med større og mindre Afbrydelser — paa Kyststrækningen
fra Stavanger Amt til Nord for Stat, hvor Silden i Aarets første Maaneder
plejede at søge ind for at gyde (lægge Æg). Dette Fiskeri foregik i vort
Aarhundrede uafbrudt fra 1808 til 1870, da det saakaldte søndre Fiskeri
ophørte, og til 1874, da Fiskeriet standsede i det nordre Distrikt. I de Aar,
Vaarsildfiskeriet slog til, beskjæftigede det 20—30,000 Mennesker, og der
fartgedes aarlig indtil 6—800,000 Tønder — hver regnet at indeholde omtrent
480 Sild — hvoraf den største Del udførtes saltet, mest til Sverig og Rusland.
Fiskeriet foregik dels med Garn, 60—80 Fod lange og indtil 12 Fod dybe,
hvoraf i Almindelighed tre og tre knyttedes sammen til en »Sætning«,
derved Hjælp af Kork og Sten holdtes vertikalt flydende i Vandet, og dels ved
Not, et Garn af indtil 800 Fods Længde og 100—125 Fods Dybde, der
benyttedes til at stænge for Silden, naar den søgte ind i Bugter eller Sund.
Naar Stænget var gjort, blev Noten trukken sammen og Silden optaget. Strax
efterat den var fangen, solgtes den til de tilstedeværende Fiskekjøbere, der
førte den til Salterierne, hvor Ganingen (Udtagning af Struben) og
Saltningen foregik.
Fra Aaret 1860 begyndte det saakaldte Storsildfiskeri, der foregik
i Norlands og Tromsøs Amt fra Oktober Maaned til ind i Januar. Udbyttet
af dette Fiskeri, som først var af nogen Betydning fra 1867, og som ophørte
1875, var uregelmæssigt, idet det vexlede fra 100,000 Tdr. til 700,000 Tdr.
Sommersild- eller Fedsildfiskeriet foregaar mest som Hjemfiskeri
en stor Del af Aaret navnlig fra Juni Maaned til over Nytaar paa den største
Del af Vestkysten, hovedsagelig i søndre og nordre Bergenhus Amter,
Romsdals Amt, søndre og nordre Throndhjems Amter og i Nordland, hvor Fisken
i større og mindre Stimer søger ind for at finde Næring. Den bedste Fedsild
fanges i August og September. Udbyttet varierer ikke lidet i de forskjellige
Aar, men det ene Aar med det andet fiskes der dog mindst 4 à 500,000 Tdr.,
hvoraf omtrent Halvdelen bliver udført navnlig til Kjøbenhavn, Stettin og
Opfindelsernes Bog. IV.
32
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
