Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det egentlige Fiskeri - Sildefiskeriet - Pilcharden, Brislingen, Sardellen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
498
SILDEFISKERIET. PILCHARDEN, BRISLINGEN, SARDELLEN.
Hamborg. Fiskeriet foregaar dels med Not og dels med Garn, der sættes
lodret og mere eller mindre dybt i Vandet efter Fiskens Gang, eller ogsaa
benyttes Drivgarn, idet flere Garn lænkes sammen og holdes flydende, styret
af en Baad, hvortil den ene Ende af Garnlænken er fastgjort.
Hvad Sverig angaar, har der til enkelte Tider ved Bohuslens Kyster
været drevet Sildefiskeri, der navnlig i Aarene 1757—1808 var ualmindelig
rigt; men fra det sidstnævnte Aar at regne har Sildefiskeriet været af
forholdsvis liden Betydning, med Undtagelse af Aarene 1876 og 1877, da
Værdien af Fiskeriet ansloges til omtrent 2 Mili. Kroner aarlig. Tidligere var
der ogsaa indbringende Sildefiskeri ved Skaanes Kyster.
I Storbritanien maa Sildefiskeriet kun drives med Drivgarn af 110
Fods Længde og 68 Fods Brede. Med Garnene drives fra Solnedgang til
Morgenen. Derpaa sejler man hurtigt iland, hvor Fisken renses, det vil
sige: endel af dens Indvolde udtages, et Arbejde, som i Almindelighed udføres
af Kvinderne. Peterhead, der er en vel bekjendt Sildehavn, har i
Sildefiskeritiden 2000— 3000 Indbyggere mere end sædvanligt, da der kommer
mange Mennesker til fra det Indre for at hjælpe med ved de Arbejder, der
udkræves ved Sildens Beredning og Forsendelse. — Den vigtigste Sildehavn
er Wick i det nordlige Skotland, hvor 8000 Mennesker udelukkende leve af
Sildefiskeriet.
Det er ingenlunde al Sild, som saltes og røges. Fra de Havnestæder,
hvorfra der er Jernbaneforbindelse med det Indre af Landet, sendes der store
Masser fersk Sild; i London forbruges der alene 300,000 Tønder fersk Sild
om Aaret eller med andre Ord omtrent 200 Millioner Stykker.
Efter Aar 1864 have Skotterne begyndt at fiske Sild ogsaa i
Vinter-maanederne; men det er endnu uvist, om dette Forsøg virkelig har en Fremtid
for sig.
De vigtigste Udførselspladser for Sild ere i Skotland Wick,
Peterhead, Fraserburgh og Dunbar; den største Del af Fisken sendes til
Danmark og Tyskland.
For Holland var Sildefiskeriet tidligere af langt større Betydning end
nu; medens det i Midten af det 17de Aarhundrede — efter hvad man antager —
gav et aarligt Udbytte af 20—30 Millioner Kroner, indbringer det nu næppe
stort mere end 2 Millioner, skjøndt der fra Statens Side er gjort særdeles
meget for paany at bringe Liv i denne vigtige Erhvervsgren. Det Forfald,
hvori Sildefiskeriet er kommet, maa tilskrives saavel Nederlandenes mange
Søkrige som de Indskrænkninger, Frankrig og England i Tidernes Løb have
lagt paa det hollandske Fiskeri, for derved at lette sig selv Konkurrencen.
I Holland er der, ligesom i England og Skotland, Byer, der
udelukkende leve af Sildefiskeri. Dette er saaledes Tilfældet med Vlaardingen
med c. 1000 Indbyggere og Maasluis, der er omtrent halv saa stor.
Pilcharden, Brislingen, Sardellen. Pilcharden, der er meget nær
beslægtet med Silden, fanges i stor Mængde i Garn udenfor Cornwallis Kyster.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>