Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det egentlige Fiskeri - Pilcharden, Brislingen, Sardellen - Kabliaufiskeriet m. m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PILCHARDEN, BRISLINGEN, SARDELLEN. KABLIAUFISKERIET M. M.
499
Midtpunktet for dette Fiskeri er St. Ives. Ved den Tid, man venter de
legende Stimers Ankomst, udstilles der Vagtposter paa Klipperne for at kunne
melde, naar Fisken nærmer sig. Paa et givet Tegn sejle Baadene ud for at
indeslutte Stimerne med deres Net. Lykkes dette, trække de dem iland og
salte dem; Fisken bliver liggende en Maanedstid i denne Saltlage, og imedens
drypper der en kostbar Tran ud af den. Derpaa vadskes Pilcharden, presses,
pakkes i Kasser og sendes i stor Mængde, navnlig til Italien, hvor man spiser
den i Fastetiden.
Brislingen, der ligeledes er en Sildeart, men af mindre Størrelse,
fanges i Vintermaanederne baade i Østersøen og i Nordsøen og ved den norske
Kyst lige op til Romsdalen. I England begynder det vigtige Brislingfiskeri i
November; der tilbereder man ofte Brislingen paa samme Maade som
Sardellen (Sardinen); undertiden fanges den i saa store Masser, at den anvendes
som Gødning. Brislingefiskeriet giver i England en aarlig Gjennemsnitsindtægt
af 2—3 Millioner Kroner. De saakaldte Kieler Sprut (af det hollandske Sprot)
ere Brislinger.
I Norge kaldes den Vaar- eller Høstbrisling efter den Tid, hvorpaa
den fanges. Førstnævnte er af ringe Værdi, medens sidstnævnte er en fin,
velsmagende Fisk. Den fanges næsten udelukkende med Not. I saltet Tilstand
benyttes den meget navnlig paa Østlandet. Saltet og nedlagt med forskjellige
Kryderier kommer den i Handelen i smaa Dunke under Navn af Ansjos,
der dels forbruges i Landet, dels udføres, især fra Kristiania til Sverig,
Danmark og Hamborg. Af Ansjos udførtes i Aarene 1871—1874 i Gjennemsnit
71,000 Dunke aarlig til en Værdi af omtrent 240,000 Kroner. Ogsaa i
Bohuslen er Ansjostilvirkningen i de senere Aar bleven en indbringende
Forretning.
Hvad Brislingen og Pilcharden er for de nordlige Landes Fiskeri er
Sardellen (fransk Sardinen) for Middelhavet. Denne Fisk er særlig
efterstræbt paa Grund af sit ualmindeligt fine Kjød og behagelige Smag. For det
meste forsendes den nedsaltet, men de større nedlægges dog i Olie og sendes
til alle Verdensdele i lufttætte, fortinnede Blikæsker; de gaa da fortrinsvis
under Navn af Sardiner. Dette Fiskeri er imidlertid i stærk Tilbagegang,, og
Varen stiger efterhaanden i Pris; de østrigske Kyststæder ere nu meget vel
tilfredse, naar de hvert 4de eller 5te Aar kunne faa et rigt Udbytte af
Sar-dellefiskeriet, og mange Steder ere disse Fisk helt udeblevne de sidste 16
Aar. Pirano, der var en af de vigtigste Havne for dette Fiskeri, leverede
Aar 1852 omtrent 4000 Centner Sardeller, men i Aaret 1861 var Udbyttet
allerede aftaget til 1100 Centner.
Kabliaufiskeriet m. m. Fangsten af Torskefiskene drives ikke fuldt saa
systematisk som Sildefiskeriet. Paa flere Fiskepladser, hvor der fra gammel Tid
har været store Mængder af Torsk, har Fiskeriet i de senere Aar givet
bestandigt mindre Udbytte; dette gjælder saaledes om Fiskeriet ved Færøerne.
32*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
