Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det egentlige Fiskeri - Kabliaufiskeriet m. m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KABLIAUFISKERIET M. M. 503
mil i 5 — 6 Timer) med Trawlen efter sig. Lægger man Øret til Rælingen,
kan man tydeligt høre, hvorledes Bøjlerne skrabe paa Havbunden.
Trawlfiskeriet har sine gode Sider, som man ikke kan frakjende det,
men det har dog vakt megen Misfornøjelse, idet det er bleven paastaaet, at
det virker aldeles ødelæggende for Fiskene, ligesom man ogsaa — og vist
ikke med Urette — gjør gjældende, at Fiskere, der have sat Garn ud, stadigt
ere udsatte for at faa dem sønderrevne af Trawlfiskere. Den tunge Trosse,
der slæber langs med Bunden, forstyrrer derhos eller dræber alt det lavere
Dyreliv, som skulde tjene Fiskene til Føde, og den Rogn, der er bleven lagt,
slæbes bort og tilintetgjøres.
Langs de skandinaviske, navnlig de norske Kyster fanges der betydelige
Masser af Fisk, dels af Torskefamilien — hvoraf de vigtigste ere Sajen,
Brosmen og Langen (den første tilberedes især til Tørfisk, de to sidste til
Klipfisk) — dels af Flynderfamilien, af hvilke vi særligt maa fremhæve den
baade store og velsmagende Helleflynder. Naar denne Fisk opnaar en
Længde af 6 Fod, vejer den omtrent 200 Pund og man har undertiden taget
Helleflyndere af 10 Fods Længde.
I Norge er ogsaa Fangsten af Haakjærringen (scymnus borealis), der
fiskes ndelukkende for Leverens Skyld, en ikke liden Indtægtskilde navnlig i
Finmarken. I Aarene 1868—1874 fiskedes saaledes af Fartøjer derfra aarlig
Haakjærringer til en Gjennemsnitsværdi af omtrent 150,000 Kroner.
Et af Skandinaviens mest indbringende Fiskerier er Makrel fiskeriet;
denne smukke og hurtige Fisk, der om Vinteren opholder sig ude paa det
aabne Hav, nærmer sig om Foraaret til Kysterne for at lege; naar Legen er
forbi, og den om Efteraaret har gjenvundet sin tidligere Fedme, forlader den
Kysten og søger atter ud paa Havet.
Fiskeren opsøger Stimerne, hvor de fare pilsnart afsted, ofte oppe i
Vandets Overflade, som de da forvandle til Skum; han lader dem indvikle
sig i Drivgarn eller indeslutter dem i Trækgarn eller ogsaa fanger han dem
ved Kysten med Sætgarn. Den mest underholdende Maade, man kan anvende
til Makrelfiskeri, er dog Fangst med Dørg. Naar Vinden er frisk og helst
naar Himlen er overtrukket, sætter Fiskeren alle Sejl til og Dørgen, et Snøre
med en eller to Kroge med et Stykke Makrelkjød, eller i Nødsfald en rød
Klud eller en Stump Læder, løber i en lang Line efter Baaden. Er Vejret
passende, og er Lykken iøvrigt gunstig, napper Makrelen hurtigt, og det kan
hænde, at en Baad i et Døgn kan fiske 2—3000 Stykker.
I Norge forekommer den i Mængde langs Kysten fra den svenske
Grænse til Throndhjemsfjorden og endog nordligere. Den fiskes mest i
Ska-gerak og de tilstødende Dele af Nordsøen, naar den i Slutningen af Maj
Maaned kommer ind under Kysten for at gyde. I det aabne Hav, flere Mile
fra Land, fiskes den især med Drivgarn om Natten; ved Land drives
Fiskeriet ogsaa med Sættegarn og Nøter. Høstfiskeriet er af mere underordnet
Betydning. Hvert Garn er i Reglen omtrent 180 Fod langt og 9 Fod dybt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>