Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det egentlige Fiskeri - Kabliaufiskeriet m. m. - Thunfiskeriet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
504
THUNFISKERIET.
25—50 af disse knyttes sammen til en Garn lænke, der fastgjøres med den
ene Ende til Baaden, som sejlende drager den efter sig. I Aarene 1866—1876
ansloges det opfiskede Kvantum til over 7 Millioner Stykker aarlig, der paa
Fiskepladserne havde en Værdi af 700—750,000 Kroner. Kun en mindre Del
saltes; den største Del sælges fersk til Byerne eller udskibes til England,
nedlagt i Is.
Til samme Familie som Makrelen hører en af Havets større Fisk, der
ganske vist ofte forekommer ved Skandinaviens Kyster, men som dog har sit
egentlige Hjemsted i de sydligere Have, hvor den er Gjenstand for en
storartet og ganske interessant Fangst, Thunfiskeriet.
Thunfiskeriet. Hverken den almindelige Sild eller Torsken eller Laxen
træffes i Middelhavet; til Gjengjæld have Beboerne af dette Havs Kyster,
navnlig Siciliens og Provences Kystboere, den store og prægtige Thunfisk.
Undertiden fanger man den med Krog og Line, men som oftest tages den i
store og kostbare Net. For Øjeblikket er Thunfiskeriet ved Sardinien det
rigeste (det giver aarlig c. 50,000 Stykker). Fra Begyndelsen af April hvert
Aar ankommer der Skibe allevegne fra, og de søge hen til de Steder af
Kysterne, hvor Fiskeriet foregaar, dels for at deltage heri, dels ogsaa for at
indkjøbe den saltede Fisk. April Maaned tilbringes med Forberedelser. Den
3die Maj afstikker Fiskernes Anfører den Linie, hvor Nettet skal anbringes.
Den næste Dag udsættes Nettet ved Hjælp af flere Fartøjer og under store
Højtideligheder. Havet maa paa dette Sted have c. 100, Nettet derimod 185
Fods Dybde. Nettet ligner en stor, dristig Bygning og bestaar af syv Kamre,
hvis Gulv med store Sten er fæstet til Havets Bund. Ydersidernes Vægge
ere forsynede med Tov, som spændes fra Ankere; alle lodrette Vægge holdes
oprejste ved Hjælp af store Stykker Kork. Fra denne Fiskebygning løber
der en Netvæg skraat ind mod Kysten, medens en anden gaar skraat ud i
Søen, hvorved der altsaa bliver dannet et Slags Tragt, gjennem hvilken Fisken
føres ind i selve Garnet. Først kommer den ind i det største Kammer, og
derfra efterhaanden i de andre. Naar det næstsidste er fuldt, lukker man
det efter de Fisk, der ere deri, og man søger nu at drive Dyrene ind i det
sidste eller »Dødskammeret«. I denne Hensigt kaster Anføreren en stor Sten,
der er omviklet med et sort Faareskind, ind mellem Fiskene, hvorefter disse
aldeles forfærdede flygte ind i Dødskammeret. Lykkes det ikke paa denne
Maade at faa Fiskene ind i det sidste Aflukke, maa man med stort Besvær
trække det næstsidste Kammer mere og mere sammen, indtil Fiskene blive
tvungne til at begive sig ud deraf. Naar de nu ere komne ind i Dødskammeret,
og dette er blevet lukket efter dem, hejser Fiskernes Anfører en hvid Fane
pap- sit Fartøj; øjeblikkeligt ile Baade med Arbejdere til fra alle Sider.
Dødskammeret omgives af Fartøjer og hejses forsigtigt op; naar det endelig er
naaet saa højt op, at alle Fiskene befinde sig i Overfladen, raaber Anføreren
sit ammazzaX (dræb!), og der begynder da et formeligt Blodbad. Med Stænger,
der ere forsynede med Jernkrog, dræbes Fiskene og blive derefter trukne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
