Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fangst af Hvaler, Sæler og Hvalrosser - Hvalfangerskibets Udrustning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
512
HVALFANGERSKIBETS UDRUSTNING.
aldeles kan lamslaa den mægtigste Hval, men der synes dog at være en
Tilbøjelighed til at vende mere og mere tilbage til stedse mere forbedrede
Konstruktioner af de ældre Hvalfangervaaben.
Naar en Hvalfanger er paa Togt, sidder der altid Folk paa Udkig i
Masterne for at spejde efter Hvaler. Saa snart en eller flere af disse komme
i Sigte, holder Skibet selv ned paa dem eller ogsaa sætter det sine Baade
ud. Naar en Hval er bleven harpuneret, skrider man saa hurtigt som muligt
til at dræbe den. Undertiden lykkes dette i Løbet af en Time, men ofte kan
det vare en hel Dag. Mangen Gang dykker Hvalen saa hurtigt, naar den
mærker Harpunen i sit Kjød, at den løber med hele Linen, inden nogen af
de andre Baade kan naa at komme til for at splidse sin Line til den første
Baads, og der er da ikke andet for at gjøre end at kappe Linen; det samme
maa man gjøre, naar den saarede Hval i sit Raseri styrter afsted som en Pil
med Linen, der jo er fastgjort i Baaden. Naar Linen under Udløbningen
kommer i Urede, kan det hænde, at Hvalen trækker Baaden med alt, hvad
den indeholder, ned med sig i Dybet, og der anvendes derfor, som allerede
nævnt, en ganske særdeles Omhyggelighed paa Oprulningen af Linen.
Naar Hvalen er bleven dræbt, sejler Skibet hen til den, og kun naar
dette, af en eller anden Grund, ikke lader sig gjøre, maa Baadene selv have
Ulejlighed med at bugsere det kæmpestore Lig hen til det ventende Skib.
Hvalen bliver nu forsvarlig fastgjort til Skibet, og man skrider derpaa til at
løshugge Spækket i to Fod brede Striber, tværs over Dyret. Under gunstige
Forhold udkræves der ikke mindre end sex Timer til dette Stykke Arbejde,
naar Hvalen er nogenlunde stor.
Paa Bardehvalerne adskiller man med Øxer Overkjæben fra den øvrige
Del af Hovedet og hejser den ombord. Her udtages nu Fiskebenet, som
befries fra det Kjød, der sidder derpaa, og derpaa vadskes rent. Naar dette
er gjort, pakkes det i Bundter og er nu færdigt til Forsendelse. Paa
Kaskelotten afhugger man den lange Underkjæbe og udtager de vældige Tænder,
der kunne bearbejdes ligesom Elfenben. Den kolossale Overdel af Hovedet
tager man ombord i to Stykker., dels for at borthugge det Spæk, der sidder
derpaa, dels for at udtømme den Hvalrav, der findes deri.
Spækket bliver hugget i mindre Stykker nede paa Mellemdækket og
derpaa kastet op igjen paa Dækket. Her gaar det gjennem en Maskine, der
rasper det dybt, og det er nu færdigt til at koges i Kjedlerne. Disse staa i
Almindelighed foran Stormasten paa et muret Ildsted, hvorunder der stadig
cirkulerer Vand til Beskyttelse for Dækket; som oftest findes der to Kjedler.
Den Tran, som udvindes ved Kogningen, tappes først i Kølefade af Kobber
og fyldes derpaa i Fade, der stuves ned i Rummet og ligge færdige til
Forsendelse ved den første den bedste Lejlighed. Den brunbrændte Rest af
Spæklaget skrabes af Kjedlerne og afgiver et udmærket Brændselsmateriale.
Af Asken faar man en fortræffelig Lud, som benyttes, naar man, saa godt,
som det lader sig gjøre, søger at holde Skibet rent.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
