Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fangst af Hvaler, Sæler og Hvalrosser - Hvalfangerskibets Udrustning - Fangst af Sæler og Hvalrosser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FANGST AF SÆLER OG HVALROSSER. 513
Mange Nationers Skibe udkoge iøvrigt ikke strax Spækket, men vente,
til det kommer iland; imidlertid synes det at være mest hensigtsmæssigt strax
at udkoge Trannen.
Fangst af Sæler og Hvalrosser. Ligesom man jager Hvalen paa Grund af
dens Tran og Barder, saaledes jages Sælerne for deres Skind og Tran. Der
træffes Sæler i næsten alle Have, men de bebo dog navnlig de koldere Zoners
Kystegne og synes at aftage baade i Størrelse og Mængde, jo nærmere man
kommer de tropiske Have. Den nordlige og sydlige Halvkugle ere omtrent
lige rigt udstyrede med Sæler. Sæler findes ogsaa i forskjellige store Indsøer,
saaledes i det kaspiske Hav og i Aralsøen. I Norden jages navnlig
Svartsiden, den spættede Sæl, den ringede Sæl, Graasælen, Klap
-mydsen og Hvalrossen; i Syden finde vi derimod Søelefanten, Søløven
og Sø bjørn en.
Sælfangeren skyder kun sjeldent disse Dyr; i Almindelighed dræber
han dem med en Kølle, trækker Skindet af dem og koger Spækket. Den
kæmpestore Hvalros kan undertiden blive farlig for Angriberne; den giver ikke
nogen god Tran, men desto større Værdi er der i dens to Hjørnetænder i
Overkjæben, der udvikle sig til overordentlig store Stødtænder, og som staar
omtrent i samme Pris som Elfenben.
Hvalrosfangsten drives navnlig af Normænd ved den østlige Side af
Spitsbergen, og i det arktiske Ocean af de Hvalfangere, der trænge ind i
Beringsstrædet. Normændene gaa fortrinsvis ud fra Tromsø og Hammerfest i
mindre Skibe af 30—40 Tons Drægtighed. Foruden med Fangst af Hvalros
beskjæftige de sig ogsaa med Jagt paa Isbjørne og Rensdyr, samt med
Torskefiskeri og med Indsamling af Edderdun. Ved Spitsbergen kunde det tidligere
af og til hænde, at man paa en halv Dag kunde dræbe mange Hundrede af
disse Dyr, der undertiden have en Længde af 25 Fod. Nu ere Hvalrosserne
ikke mere saa talrige der; men der indfinder sig dog aarligt norske og
russiske Skibe for at fange Hvalrosser, og i Almindelighed vende de hjem rigt
lastede med Bytte. Ved Labrador og Newfoundland dræbes der aarligt
hen-imod 800,000 Stykker, hvorved Hvalrosfangerne kunne gjøre Regning paa en
Nettoindtægt af 8—10 Millioner Kroner.
Tidligere anvendtes Sælskind navnlig til Kufferter og Tornystre; nu
anvender man det i England ogsaa i Skomageriet. Den Mængde Tran, der
faas ved Sælfangsten, beregnes i Gjennemsnit til Vio Tønde af hver ung Sæl.
Fra Norge drives Sælfangsten i Ishavet med Fartøjer udrustede
fornemmelig fra Byerne i Kristianiafjorden og da især fra Tønsberg. I 1874
udrustedes hertil 16 Dampskibe og 19 Seilskibe af tilsammen 9000 Tons drægtige
og med en Besætning af 1600 Mand. I Aarene 1870—1874 var Udbyttet
gjennemsnitlig 87,700 Sæl aarlig, hvoraf omtrent 60 p. C. Ungsæl, eller en
Værdi af omtrent 1 Million Kroner.
Opfindelsernes Bog. IV.
33
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
