Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ferskvandsfiskeriet - Indledende Bemærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ferskvandsfiskeriet.
Indledende Bemærkninger. Ferskvandsfiskeriet er i mange Henseender
afhængigt af de Foranstaltninger, man træffer med Hensyn til det. Enkelte
Arter af Ferskvandsfisk have i Aarhundreder været Gjenstand for særlig
Omhu fra Menneskers Side og ere næsten bievne betragtede og behandlede
som et Slags Husdyr uagtet det lave Trin de indtage blandt de organiske
Væsner. De tamme Fisk holdes i Damme, der ere særligt indrettede til dem;
dette gjælder navnlig om den almindelige Karpe.
Der er tre Slags Karpedamme: Legedammene, der ere indrettede
med særlig Omhu, og hvori man om Foraaret sætter de Karper, der skulle
lege; Yngledammene, der ere beregnede paa at huse den 1—3aarige Yngel;
Fedningsdamme, hvor man sætter den fuldvoxne Yngel. Vinterdamme
kaldes særskilte Beholdere, hvor Fisken er om Vinteren. Rovfiskene, og
navnlig Gjedden, maa naturligvis fjernes; det anses dog for heldigt at lade
sætte omtrent en halv Snes Rovfisk for hver to Hundrede Karper, der findes
i en Fededam, thi derved opnaar man dels at vække disse Dyr af deres
medfødte Sløvhed, dels at faa udryddet en Mængde Frøer og mindre Fisk, der
ellers ’kunde fortære for meget af den Føde, der er bestemt for Karperne.
Vi kunne imidlertid ogsaa gjøre meget for andre Fisk end disse »tamme«;
for dem, der leve i Søer og Floder; man kan saaledes sørge for, at
Fiskearterne forbedres ved at indføre bedre og finere Arter og sætte dem ud paa
Steder, der egne sig hertil, og man kan fremme deres Udvikling ved
hensigtsmæssige Foranstaltninger med Hensyn til den Tid og den Maade, hvorpaa
Ferskvandsfiskeriet maa drives.
Fisk af Middelstørrelse fanges i Almindelighed med Krog. I England
har Krogfiskeriet udviklet sig til en formelig Lidenskab. En rig Literatur
behandler udførligt de forskjellige Maader, hvorpaa dette Slags Fiskeri rettest
bør drives, og de Regler, der bør følges ved de forskjellige Fisk, man ønsker
at fange. Fabrikationen af Medekroge er i mange Egne en vigtig
Industrigren, og alene i Sheffield tilvirkes der aarlig over 200 Millioner af disse smaa
Mordvaaben.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>