- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 4. Raastoffernes Tilvejebringelse /
516

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ferskvandsfiskeriet - Laxefiskeriet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

516

LAXEFISKERIET.

Laxefiskeriet. Lignende Redskaber, byggede efter Gitterprincipet,
anbringer man ogsaa for at fange Lax i de Floder, som aarlig besøges af denne
Fisk. Snart spærrer man dem med Net, snart bygger man Laxegaarde af
smalle, lange Brædder, der stilles lodret paa Bunden, saaledes at de naa helt
op til Vandets Overflade og saa tæt ved hverandre, at Laxen ikke kan slippe
igjennem; den svømmer derfor til Siden, til den kommer til en Aabning, som
fører ind til et Aflukke, hvoraf den ikke mere kan finde ud.

I Norge, i Nærheden af Bergen, anvender man en ganske ejendommelig
Maade for at fange Laxen. Man hvidmaler en Klippevæg, der afspejler sig
i Havet, og udbreder derunder et Sænknet paa Bunden; Laxen tror, at det
er Skummet af en Bæk, den ser, den kommer hen over Nettet og bliver
trukket op.

Laxefangsten saavel som Laxeavlen maa rette sig efter Laxens Levevis,
og det mest karakteristiske Træk i saa Henseende er dens Vane og Trang
til at gaa ud i Havet eller i større Søer efter endt Legetid for at skaffe sig
kraftigere Føde. Men Foraaret opsøger den atter den Elv, hvorfra den kom,
og den arbejder sig da op mod de stærkeste Fosser. Den er da baade fedest
og lettest at fange.

Laxen forekommer i stor Mængde i Norges og Sverigs, i Skotlands og
Englands Floder; i Rhinen gaar den helt ind i Schweiz, i Elben helt ind i
Böhmen. I Tweed, Grænsefloden mellem England og Skotland, hvor
Laxe-fiskeriet drives med stor Iver baade Dag og Nat, fanges der aarlig henimod
200,000 Lax.

Den største Mængde Lax findes dog i det nordvestlige Amerikas Floder,
saaledes i Columbia og dens Bifloder. Beboerne af disse Egne leve næsten
udelukkende af denne Fisk, og de forstaa ogsaa at fange den paa en ganske
snild Maade. En Oberst Wilkes, der havde Lejlighed til at iagttage
Laxe-fiskeriet ved en Fos i Willamette, en af Columbias Bifloder, har leveret nogle
Meddelelser herom. Laxen forsøger at springe over den Klippevæg, den
møder her, og over hvilken Fossen styrter sig ned i den vildeste Fart. Det
er dog kun meget faa Lax, hvem det lykkes at sætte over Fossen; de fleste
falde udmattede ned og kunne nu fanges saa meget desto lettere af
Indianerne; disse betjene sig herved af grove Stænger, der ere lange nok til med
den ene Ende at rage ud over Fossen, medens de med den anden Ende ere
fastgjorte til en Klippe, saaledes at Laxen ved et hurtigt Ryk kan slynges
ind paa Land. Man benytter sig ogsaa af Net, der kastes ud midt i
Strømmen, og som trækkes saa længe frem og tilbage, indtil en Lax er blevet
siddende deri. Der er saa mange, at en eneste Person i Løbet af en Time
let kan fange en Snes Stykker. Indianerne søge ogsaa at faa fat i de Lax,
der ere komne op over Fossen; de gaa da ud i Baade, der ere forsvarligt
fastgjorte, saaat de ikke blive trukne med af Fossen, og fange derpaa Fiskene
med Net, der sidde paa lange Stænger; disse Lax ere de største og bedste.

Laxenes Form og Udseende er temmelig forskjelligt, eftersom de kunne
naa ud i Havet efter endt Legetid, eller de maa nøjes med de større Indsøer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 01:08:31 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/4/0526.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free