Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ferskvandsfiskeriet - Laxefiskeriet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LAXEFISKERIET.
517
Ved den velbekjendte Forelle forstaar man ofte Lax paa et yngre
Udviklingstrin, men undertiden ogsaa en særlig Laxeart, der lever i kolde og
klare Bjergfloder og Søer. Denne Fisk fanges stundom ved det saakaldte
Forellespring; det bestaar af et liggende Gitter eller et Slags Kurv, som
anbringes hvor Forellen i Almindelighed opholder sig; den plejer nemlig,
ligesom Laxen, at springe højt op af Vandet paa varme Dage; springer den nu,
hvor et saadant Apparat er anbragt, falder den let ned deri og er da fanget.
Der er i det hele taget udfundet utallige Maader, hvorpaa man kan
fange denne Fisk, der jo overalt staar saa højt i Pris. Men forøvrigt gjælder
det med Hensyn til alle Fisk, at Menneskene have udvist en høj Grad af
Opfindsomhed for at bemægtige sig dem.
I Danmark foregaar det største Laxefiskeri ved Bornholm. Fiskeriet
drives langs hele Kysten og ved Kristians© fra Slutningen af September til
hen-imod Maj og drives saa godt som udelukkende som Krogfiskeri med »Lænker«,
der sættes flydende i Søen i en Afstand fra Land af IV2—5 Mil. Til Agn
eller Madding benyttes Sild. Til en Baad hører sædvanlig 60—90 Lænker,
hvis Line, der er 30—36 Favne lang, har 3 — 5 Kroge. Hver Baad fisker
saaledes med 180—450 Kroge. Udbyttet i Fisketiden varierer fra 50—250
Stykker Fisk pr. Baad. Aarlig udføres fra Bornholm c. 100,000 Pund Lax,
dels fersk, dels saltet og røget.
I Norge fanges Lax langs hele Kysten i aaben Sø og inde i Fjordene,
og der er omtrent ikke en Elv, der har Udløb i Søen, i hvilken Laxen ikke
gaar op, naar Naturhindringer ikke forbyde det. Blandt de Elve, som ere
mest bekjendte for Laxefiskeri, kan nævnes: Drammenselven, Laagen,
Topdalselven, Mandalselven, Sundalselven, Gulelven, Altenelven m. fl. Til
Laxe-fangsten anvendes saavel i Søen som Elvene almindelige Garn, Kastenøter og
faststaaende Garn (Laxeruser, Rykkenøt); i Elvene benyttes desforuden under
Fossene eller i Strømmene »Teiner«, det vil sige en paa Bunden mellem
Stenene nedlagt rund eller firkantet Kasse eller Kurv, der er forsynet med
en Aabning, hvorigjennem Laxen trænger ind, naar den søger op over
Elvedraget. Under Fossene, paa de Steder, hvor man af Erfaring ved, at Laxen
helst arbejder paa at komme op, ophænges ogsaa oftere Kurve (»Flager«),
hvori Laxen, naar den springer mod Fossen, falder ned, naar Springet
mislykkes. Laxen stikkes ogsaa (»lystres«) baade ved Dagslys og om Aftenen
eller Natten ved kunstig Lys med »Lyster«, der er et Jern med flere Spidser,
forsynede med Modhager, der er anbragt paa et længere eller kortere Træskaft.
At fiske Lax med kunstig Flue er en yndet Sport.
I S veri g fanges der Lax paa de fleste Steder langs Kysten; den, der
fiskes ved Hallands Kyster (Halmstadlax), er særlig bekjendt for sin Godhed.
Paa Ny Guinea skal det være almindeligt, at man dræber Fisk ved at
forgifte det Vand, hvori de opholde sig, med en stærk narkotisk Plante, der
kaldes Hai-Arri. Fiskene der søge nemlig gjerne om Aftenen ind paa grundet
Vand i smaa Havindskjæringer og tilbringer Natten der. Man opsøger nu
disse grundede Steder, saa snart Dagen begynder at gry, og spærrer
Mun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
