Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ferskvandsfiskeriet - Laxefiskeriet - Størfiskeriet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•518
LAXEFISKERIET. STØRFISKERIET
dingen ud til Floden eller Havet saa godt som man kan ved Hjælp af store
Stene. Man kaster derpaa den nævnte Gift ud i det saaledes afspærrede
Vand, og inden faa Øjeblikkes Forløb dø Fiskene og flyde op paa Overfladen,
hvor man da let kan tage dem. Fiskens Kjød skal ikke lide det mindste
ved denne Fangstmaade.
. I Norge og Sverig drives meget det saakaldte »Fluefiske«, der kræver
stor Øvelse, naar det ret skal lykkes.
I vore Nabolande anvender man undertiden en ganske ejendommelig
Maade for at tage Fisk, navnlig i Søer: man gaar ud paa vedkommende Sø,
naar Frosten har lagt et rent og klart Isdække, der netop er stærkt nok til
at bære et Menneske; naar man nu gjennem Isen ser en Fisk, der gaar tæt
under Isfladen, slaar man hurtigt et Slag med en Hammer paa Isen lige over
Fisken, der bliver et Øjeblik bedøvet heraf og flyder op som død. Man hugger
nu, uden at tøve, Hul paa Isen og tager Fisken op.
Endnu skulle vi, blandt de mere ejendommelige Fangsmaader, nævne,
at Kineserne afrette en Suleart (sula piscatrix) til Fiskeri; man lægger en Ring
om Fuglens Hals for at hindre den i at sluge de Fisk, den fanger, og lader
den derpaa dykke efter sit sædvanlige Bytte.
Størfiskeriet. Støren forekommer i alle europæiske Have og gaar paa
bestemte Tider op i Floderne for der at afsætte sin Rogn. I England er det
navnlig Tynefloden, der er berømt for sin Rigdom paa denne Fisk, og Floden
er derfor visse Tider af Aaret bedækket med Fiskerbaade saavel Dag som
Nat. Intetsteds er Størfiskeriet imidlertid af saa stor Interesse som i Rusland
ved Kysterne af Floderne Volga og Ural. Saa snart Isen bryder op, i
Almindelighed i Februar, begynder en Størart (accipenser huso) at vandre op fra
det Kaspiske Hav; derpaa følger en anden Størart (accipenser stellatus)’,
henimod Midten af April indfinde de egentlige Stører sig (accipenser sturio, ruthenus
og silurus)’, det er navnlig de to sidstnævnte Arter, der afgive den bedste
Kaviar og Husblas.
Om Sommeren fanger man disse Fisk dels i Net, dels med Kroge uden
Madding men hængende saa tæt i Vandet, at Størerne blive spiddede paa
dem under deres Vandring i Floderne; denne Fangst er saa rigelig, at Fiskerne
fra Astrakan aarlig fange omtrent 2 Millioner Stører af forskjelligt Slags.
En enkelt Stør afgiver fra 3 til 10 eller 12 Pund Kaviar og omtrent Vs eller
Vs Pund Husblas; men man har Exempler paa Stører, der have afgivet
henimod 800 Pund Kaviar, og Husblas i Forhold dertil.
Saa snart Uralfloden begynder at overtrækkes med en tynd Isskorpe,
hvad der i Almindelighed sker i November eller December, opsøge disse Fisk
fortrinsvis de dybe Steder i Floden, hvor de da i store Mængder tilbringe
deres Vinterliv i et Slags Dvaletilstand. Flodbunden forandrer sig imidlertid
aarlig paa Grund af Strømsætningen, og man kan derfor ikke paa Forhaand
vide, hvor Fiskene have deres Hvilepladser. Saa snart Floden viser Tegn til
at ville fryse til, afsætte Kosakkerne Mærker, hvorved de let igjen kunne’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
