Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fiskeavlen (Piscikulturen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fiskeavlen (Piscikulturen),
iiskeavlen gaar ud paa at fremme Fiskemængden og Fiskenes Trivsel
i Vandene, eller at indføre nye Fiskearter i Vande, hvor de ikke forhen have
levet. Man skjelner imellem følgende Fremgangsmaader: Flytning af Fisk fra
et Vand til et andet; Opdrætning i Damme (Damkultur); den kinesiske Fiskeavl,
hvorved den af Fiskene afsatte Leg samles og bringes til andre Steder, og
endelig den kunstige Fiskeavl, der bestaar i, at man tager modne Æg fra
Fiske, befrugter dem med Mælke af Hanfisken, og endelig i egne Apparater
værner de befrugtede Æg og den deraf udklækkede Yngel, indtil den kan
sørge for sig selv.
Fiskenes Flytning er en meget ligefrem Sag. En Hovedregel er
det, at man bør undgaa Indsættelsen af saadanne Fisk, som kunne ødelægge
allerede i Vandet værende værdifuldere Fisk.
Damkulturen omfatter især Karper, Suder, Ørreder, Gj edder og Aal.
I Danmark, som i det hele frembyder gode Betingelser for Damkultur, er
denne Fiskeavl mærkværdigt nok ikke videre udviklet, og dette er saa meget
mere paafaldende, som der jo for omtrent to hundrede Aar siden her i Landet
lagdes megen Vægt paa Ferskvandsfiskeriet. Kristian IV. holdt saaledes
Fiskemestre, som daglig maatte skaffe talrige »Retter« fersk Fisk til Hofholdningen,
baade »Herfisk« (d. v. s. Karper og Gjedder) og »Spisefisk« (d. v. s. Aborrer,
Suder) samt endog tørret Fisk. Der blev udstedt meget udførlige Vedtægter
for Fiskerne, og de havde en hel Del faste Hjælpere ved deres Gjerning,
deriblandt baade »Gravere« og »Kjørere«, hvoraf man altsaa kan slutte, at
Fiskedammene vare en vigtig Gren af Fiskemesterens Virksomhed. Ogsaa den Tids
Adel tog ivrig Del i Damkulturen, og man finder derfor fra den Tid adskillige
Optegnelser om Sagen. I Holsten er der store Karpedamme, saasom i Probstei.
Endnu mere udbredt er Damkulturen i det øvrige Tyskland, saaledes i
Ober-lausitz, i Thüringen og i Böhmen. Paa den Schwarzenbergske Domæne
Wit-tingau (Böhmen) er der 250 Damme med et Fladerum af ialt 22,000 Tønder
Land, og de have været drevne i over 500 Aar. En Fiskedam bør kunne
tømmes, enten den saa faar sit Vand fra Kilder, fra rindende Vand eller ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
