Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fiskeavlen (Piscikulturen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KUNSTIG FISKEAVL. 523
Nedbør. Den maa ogsaa sikres imod Oversvømmelse, og den maa have en
jevn Bund med en særlig Uddybning nær Afløbet. Desuden maa man sørge
for, at dens Plantevæxt og Dyreliv er saa tjenlig for dens Fiskebestand
som det vel er muligt. Om Vinteren maa man idelig hugge Hul i Isen og
sætte Halmknipper i Aabningerne, dersom der da ikke er rigelig Tilløb og
Afløb af Vand. For Karper har man Yngledamme, Væxtdamme og
Overvintringsdamme. I det hele sørger man for at holde Fisk af samme Størrelse
i de samme Damme og undgaa at have for mange forskjellige Fisk i en Dam.
Den kinesiske Fiskeavl gaar ud paa at samle de af Fiskene lagte
Æg. Dette sker ved særegne Samlemaatter, som udhænges i Floderne i Maj.
Æggene bringes derpaa i Kar med Vand og sælges til Kjøbmænd, som atter
sælge dem i andre Egne af Landet, hvor de udklækkes i Damme o. s. v.
Den kunstige Fiskeavl opfandtes først af en Tysker Jacobi, som
Aar 1763 i et hannoveransk Tidsskrift gav en Beskrivelse af, hvorledes man
ad kunstig Vej kunde udklække Forelleæg. Senere blev der ogsaa af
Spal-lanzani og Rusconi i Italien, af John Shaw i Skotland, samt af Vogt
og Agassiz i Schweiz (1841) anstillet Forsøg med kunstig Befrugtning og
Udklækning af Rogn. Efterat to Fiskere i den lille By La Bresse i Vogeserne
selvstændigt havde opfundet Fremgangsmaaden, tog den franske Regering
Sagen i sin Haand: i Aaret 1851 oprettedes der i Hüningen paa Rhinens
venstre Bred efter Professor C ost es Forslag en storartet Anstalt for Fiskeavl,
hvorved den almindelige Opmærksomhed blev henledet paa denne nye
Industrigren. I Norge opfandtes den kunstige Fiskeavl selvstændig af Bonden
Jakob Sandungen for henved 30 Aar siden, og den er senere udviklet af
Professor Rasch og af H etting.
Endel af de vigtigste Ferskvandsfisk — og her tage vi nærmest kun
Hensyn til dem — lægge Æg, der blive liggende paa Bunden, enten ganske
frit eller tildels dækkede af Smaasten, Grus og Sand; andre af disse Fisk
fastklæbe deres Æg til Vandplanter eller Stene. Fiskene bære sig ad paa
meget forskjellig Maade under Æglægningen; i Almindelighed stryger Hunnen
sig ganske svagt mod Bunden, afsætter sine Æg, og Hannen, der følger efter,
overgyder dem derpaa med sin saakaldte Mælke.
Laxefiskene lege paa forskjellig Tid efter de forskjellige Arter og Egne,
men dog altid i en af Aarets sidste fire Maaneder. Gjedden leger ved
For-aarstide; man har inddelt dens Legetid i tre forskjellige Perioder: de mindste
og yngste lege først, allerede i Februar, og kaldes Isgjedder; i Marts og
April lege de større, som man har kaldt Græsgjedder, og de største, de
saakaldte Løvgjedder, først i Maj. Karperne lege i Maj eller Juni.
Antallet af de Æg, Fiskene kunne lægge i Legetiden, er undertiden
utrolig stort; man har saaledes beregnet, at Laxene i Gjennemsnit lægge
1000 Æg for hvert Pund de veje om Aaret; en Gjedde lægger 60,000, en
Aborre 80,000 Æg. Men ikke desto mindre er Antallet af de Æg, der
udvikle sig til moden Fisk, kun meget ringe; mange af Æggene ødelægges
nemlig af Fisk, Krebsdyr, Insekter, Fu^le eller ogsaa af Skimmel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
