Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det daglige Livs Kemi - Indledende Bemærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det daglige Livs Kemi
Indledende Bemærkninger. Der er en uhyre Kløft i Naturen, som vor
Viden ikke er i Stand til at overskride: det er Grænsen mellem det organiske
og det uorganiske, der adskiller Aand og Materie.
Krystal og Celle, saaledes kaldes den uorganiske og den organiske
Naturs Grundformer. Naar vi her stille Krystallen op i Modsætning til Cellen,
mene vi ikke den, der forekommer i Naturen eller den, der kan fremstilles i
Laboratoriet, men de oprindelige Atomgrupper, der tilsammen danne et
mineralogisk Individ eller en Krystal. En Alunkristal er en fuldfærdig Skabning,
thi om den end kan voxe og blive større, er det dog de samme Love og
Kræfter, der virke i den som i den mindste Alunmolekule.
Allerede herved adskiller Krystallen sig fra Cellen. Ved Attraktion
slutter Molekule sig til Molekule, men den Bygning, der opstaar herved, bliver
ingen Celle: det er kun dens Størrelse, som forandres. Cellen er som en
Bygningssten: ved Lejring af Celle ved Celle opstaar der Nydannelser, nye
Udviklingsformer, indtil de have naaet deres Højdepunkt og ere bievne
udviklede saa fuldstændigt, som Omstændighederne tillade det. Krystallens
Væxt er ubegrænset. Der findes Bjergkrystaller, der ere saa smaa, at de
ikke kunne ses med det blotte Øje; atter andre kunne veje mange Centner,
og dog siger den største Krystal ikke mere end den mindste: den er ikke
mere fuldkommen eller udviklet end denne. De organiske Væsener
gjennem-løbe derimod fra den første Spire til Blomst og Frugt stedse nye og mere
fuldkomne Udviklingsformer. Og, lige som Krystallen ikke udvikler sig,
saaledes findes der heller ikke nogen bestemt Grænse for Længden af dens
Tilværelse. I Krystallen ere de fysiske og kemiske Kræfter mættede og
komne i Hvile, og denne Hvile kan vedvare uforandret i Millioner af Aar,
naar ikke ydre Omstændigheder komme til at indvirke forstyrrende paà
Krystallen. I Cellen virke disse Kræfter derimod rastløst og uden Ophold.
Under Indflydelse af Varme, Lys, Elektricitet og kemiske Kræfter bevæger
Materien sig i et Kredsløb, der ganske vist sætter en Grænse for hvert enkelt
organisk Individ, men som dog ved Forplantningen vedligeholder og udvikler
Arten.
Opfindelsernes Bog. VI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
