Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det daglige Livs Kemi - De organiske Elementer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 DE ORGANISKE ELEMENTER.
De organiske Elementer. Naar vi sammenligne den organiske Natur og
dens uudtømmelige Rigdom paa Former med den uorganiske, og naar vi ad
ren analytisk-kemisk Vej søge deres yderste, elementære Bestanddele, synes
det virkelig forbavsende, at den organiske Natur kun behøver 6 af disse
Elementer for sin Tilværelse, medens den uorganiske Natur lægger udelukkende
Beslag paa den aller største Del eller nogle og 60 af Elementerne.
Kulstof, Brint, Ilt, Kvælstof, Svovl og Fosfor findes ofte alle forenede
i enhver Dyre- eller Planteorganisme, men som oftest ere dog kun nogle af
dem tilstede i samme Organisme eller organiske Produkt. Ved Siden heraf
optræder der ogsaa enkelte Alkalier, Syrer, Metalilter og Jordarter, der
vistnok ere nødvendige for Udviklingen, men dog ikke paa samme Maade kunne
regnes med til Organismens Hovedbestanddele. Af de Elementer, som man
kalder uorganiske, findes der maaske et endnu større Antal end man i
Almindelighed formoder, spredt paa denne Maade i de levende Organismer; thi
naar Kiselsyren, Kogsaltet med sin Klorholdighed, Jodkaliet med sin
Jod-holdighed og andre kemiske Forbindelser ere aldeles uundværlige for nogle
Planter, hvorfor skulde da f. Ex. Sølv og Arsenik, der næsten ere
allestedsnærværende i Naturen ikke kunne optages af den levende Natur og dog spille
en betydningsfuld Rolle?
Men selv om alle Elementer fandtes i Planternes Safter eller Dyrenes
Blod, maatte de sex, der ere nævnte ovenfor, dog anses som de egentlige
organiske Elementer, thi uden dem er organisk Liv utænkeligt, medens det
taaleligt vel kan trives uden de øvrige.
Vand, Kulsyre og Ammoniak samt Svovlsyre og Fosforsyre
ere de uorganiske Stoffer, der optages og sønderdeles af Organismerne, idet
deres Bestanddele grupperes til organiske Molekuler eller organiseres under
Forhold, der endnu ikke ere kjendte.
Kulsyren bestaar, som bekjendt, af Kul og Ilt, dog saaledes, at der
paa en Atom Kul kommer to Atomer Ilt. I denne Forbindelse, hvis
Sammensætning udtrykkes ved det kemiske Tegn CO 2, forekommer Kullet forenet med
den største Mængde Ilt, som det overhovedet er i Stand til at jfastholde.
Den opstaar, som vi oftere have havt Lejlighed til at nævne, ved
Forbrænding af Kul eller kulholdige Forbindelser, og, naar vi derfor kunne paavjse
dens Tilstedeværelse i Sukkerets Gjæringsprodukter eller i den Luft, der
udstødes af Lungerne, ville vi have Grund til at antage, at der er en vis
kemisk Lighed mellem Gjæringens Væsen, eller Blodets Omdannelse i
Lungerne ved den iudaandede Luft, med den egentlige Forbrænding af
kulstof-holdige Legemer. I Virkeligheden bero alle de nævnte Fænomener paa en
Optagelse af Luftens Ilt. Og naar der i det ene Tilfælde udvikles en meget
betydelig Varme, ledsaget af Ildfænomener, medens der i andre Tilfælde kun
indtræder en saa ringe Temperaturforhøjelse, at den let kan undgaa en
overfladisk Opmærksomhed, viser dette kun, at den samme kemiske Virksomhed
kan optræde med meget forskjellig Styrke. Den samme Mængde Kulstof vil
altid give nøjagtig den samme Varmemængde eller med andre Ord udvikle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
