Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Det daglige Livs Kemi
- De organiske Elementer
- Aarsager til Stoffets Organisering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
DE ORGANISKE ELEMENTER. AARSAGER TIL STOFFETS ORGANISERING.
Svovlet og Fosforet, Stoffer, der gjennemgaa et lignende Kredsløb,
spille en ikke mindre vigtig, om end tilsyneladende mindre fremtrædende
Rolle. Svovlet optages sandsynligvis som svovlsur Ammoniak i Plantesafterne,
omarbejdes der til en Bestanddel af Æggehvidestoffer eller af visse
ejendommelige Forbindelser, der findes i Senop, Løg, Kaal m. fl. Fra Planterne
gaar det over i Dyrenes Organisme, hvor det er nødvendigt til Dannelsen af
Albumin og Fibrin. Fosforet optages af Planterne med sur, fosforsur Kalk
og gaar ligeledes over i Dyreorganismerne ved en Reduktionsproces. Naar
disse Stoffer tilintetgjøres, afsondres Svovlet og Fosforet paany, enten i
Forbindelse med Ilt som Sovlsyre eller Fosforsyre, eller ogsaa i Forbindelse med
Brint som Svovl- eller Fosforbrinte. Naar de forlade det organiske Liv med
dets mange Omvexlinger, antage de saaledes ikke strax den Form, hvori de
optoges af Planterne, hvad der jo derimod — som ovenfor omtalt — er
Tilfældet med Kullet, Brinten og Kvælstoffet.
Aarsager til Stoffets Organisering. Spørge vi nu, hvilken Kraft det er, der
bevirker denne mærkværdige Forvandling af Stofferne, staa vi ved Grænsen
af et Omraade, der synes utilgængeligt for Forskningen. Vi kunne ikke give
noget fyldestgjørende Svar paa, hvorledes det kan gaa til, at disse Stoffer,
der i den uorganiske Natur vise sig for os enten i luftformig Tilstand eller
i Forbindelse med Kalk og Kulbrinte, i Kalksten eller i Salmiak, og her
aldeles ikke indtage nogen fremragende Plads fremfor andre kemiske
Forbindelser, at disse Stoffer i den organiske Natur deltage i Livsvirksomheden,
blive Redskaber for Villien og røre sig under Indflydelse af Kræfter, der ikke
komme ude fra, men inde fra.
Hvor meget der end er blevet gjort for at erobre dette Omraade for
Videnskaben, er det dog ikke lykkedes at fylde det Svælg, der skiller os
fra det, med andet end Hypotheser; man har endog indtil de seneste Tider
søgt at fjerne dette ubehagelige og ubesvarede Spørgsmaal ved at antage
Tilstedeværelsen af en saakaldt »Livskraft«, uden at man dog var i Stand til
nærmere at forklare, hvilket Begreb man ønskede knyttet til dette Ord.
Nu vide vi ganske vist, at der ikke kan tænkes en saadan særlig
Kraft i den Betydning, hvori Fysiken tager Ordet. Fænomenerne i den
uorganiske Verden og det indbyrdes Sammenhæng mellem dem kunne da kun
forklares og forstaas, naar man antager en fuldkommen Overensstemmelse i
Grundnaturen hos Bevægelsesaarsagerne, Kræfterne. Man har allerede
fuldstændigt bevist, at den uorganiske Naturs Kræfter i Virkeligheden kun
ere forskjellige Ytringer af en og samme Kraft, og der synes saaledes ikke
Grund til at tænke sig en Undtagelse fra denne almindelige Lov for den Tid,
hvori Kraft og Materie ere forenede til organiserede Væsener.
Man har ganske vist ikke været i Stand til med Maal og Vægt at
bestemme, i hvilken Grad de fysiske Kræfter, for hvilke vi kunne antage
Varmen som et almindeligt Udtryk, have været virksomme ved Materiens
Organisering. Men man kan dog med Bestemthed paastaa, at man — hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:57 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/opfind1/6/0014.html