6 DE ORGANISKE ELEMENTER. AARSAGER TIL STOFFETS ORGANISERING. Svovlet og Fosforet, Stoffer, der gjennemgaa et lignende Kredsløb, spille en ikke mindre vigtig, om end tilsyneladende mindre fremtrædende Rolle. Svovlet optages sandsynligvis som svovlsur Ammoniak i Plantesafterne, omarbejdes der til en Bestanddel af Æggehvidestoffer eller af visse ejendommelige Forbindelser, der findes i Senop, Løg, Kaal m. fl. Fra Planterne gaar det over i Dyrenes Organisme, hvor det er nødvendigt til Dannelsen af Albumin og Fibrin. Fosforet optages af Planterne med sur, fosforsur Kalk og gaar ligeledes over i Dyreorganismerne ved en Reduktionsproces. Naar disse Stoffer tilintetgjøres, afsondres Svovlet og Fosforet paany, enten i Forbindelse med Ilt som Sovlsyre eller Fosforsyre, eller ogsaa i Forbindelse med Brint som Svovl- eller Fosforbrinte. Naar de forlade det organiske Liv med dets mange Omvexlinger, antage de saaledes ikke strax den Form, hvori de optoges af Planterne, hvad der jo derimod — som ovenfor omtalt — er Tilfældet med Kullet, Brinten og Kvælstoffet. Aarsager til Stoffets Organisering. Spørge vi nu, hvilken Kraft det er, der bevirker denne mærkværdige Forvandling af Stofferne, staa vi ved Grænsen af et Omraade, der synes utilgængeligt for Forskningen. Vi kunne ikke give noget fyldestgjørende Svar paa, hvorledes det kan gaa til, at disse Stoffer, der i den uorganiske Natur vise sig for os enten i luftformig Tilstand eller i Forbindelse med Kalk og Kulbrinte, i Kalksten eller i Salmiak, og her aldeles ikke indtage nogen fremragende Plads fremfor andre kemiske Forbindelser, at disse Stoffer i den organiske Natur deltage i Livsvirksomheden, blive Redskaber for Villien og røre sig under Indflydelse af Kræfter, der ikke komme ude fra, men inde fra. Hvor meget der end er blevet gjort for at erobre dette Omraade for Videnskaben, er det dog ikke lykkedes at fylde det Svælg, der skiller os fra det, med andet end Hypotheser; man har endog indtil de seneste Tider søgt at fjerne dette ubehagelige og ubesvarede Spørgsmaal ved at antage Tilstedeværelsen af en saakaldt »Livskraft«, uden at man dog var i Stand til nærmere at forklare, hvilket Begreb man ønskede knyttet til dette Ord. Nu vide vi ganske vist, at der ikke kan tænkes en saadan særlig Kraft i den Betydning, hvori Fysiken tager Ordet. Fænomenerne i den uorganiske Verden og det indbyrdes Sammenhæng mellem dem kunne da kun forklares og forstaas, naar man antager en fuldkommen Overensstemmelse i Grundnaturen hos Bevægelsesaarsagerne, Kræfterne. Man har allerede fuldstændigt bevist, at den uorganiske Naturs Kræfter i Virkeligheden kun ere forskjellige Ytringer af en og samme Kraft, og der synes saaledes ikke Grund til at tænke sig en Undtagelse fra denne almindelige Lov for den Tid, hvori Kraft og Materie ere forenede til organiserede Væsener. Man har ganske vist ikke været i Stand til med Maal og Vægt at bestemme, i hvilken Grad de fysiske Kræfter, for hvilke vi kunne antage Varmen som et almindeligt Udtryk, have været virksomme ved Materiens Organisering. Men man kan dog med Bestemthed paastaa, at man — hvis