- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 6. Det daglige Livs Kemi og Raastoffernes mekaniske Bearbejdelse /
24

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Formalning - Møllens Indretning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

24

MØLLENS INDRETNING.

til hinanden, at man kunde fremstille færdigt Mel, og man maatte derhos
Forvejen fugte Kornet, for at Kliden ikke skulde blive malet med og blandet
med Melet. De nye Møller bearbejde det tørt og give derfor en mere holdbar
Vare. De give endvidere et større Udbytte. Den gamle Sigteindretning er
bleven ombyttet med Tromlesigter, efter hvis Indførelse Slagsigterne bleve
afskaffede. Ved talrige Maskiner er hele Indretningen bleven mere
selvvirkende, hvorved der spares betydeligt Haandarbejde. løvrigt gaar
Maskin-mølleren allerede fra Begyndelsen frem paa en anden Maade, idet han
underkaster Kornet en fuldstændig Rensning og derved faar et meget hvidere og
langt smukkere Mel. De gamle Møllere lode sig nøje med at behandle
Kornet paa en almindelig Kornrensningsmaskine; naar det kom højt, blev
Kornet spidset, d. v. s. det blev bragt mellem to Stene, der laa saa langt
fra hinanden, at kun Kornets Spidser bleve borttagne. De nye
Rensningsmaskiner ere af en mere indviklet Beskaffenhed og borttage alt Smuds, der
findes paa Kornet endogsaa i Kimfuren.

Ved nærmere at betragte en saadan Kunstmølle vil man i Almindelighed
øverst finde en Sigteindretning, som holder grovere fremmede Legemer
tilbage, medens den lader de mindre gaa igjennem; Kornet ledes herfra til
et Spidseværk, som derpaa sender det til et Børsteværk, i hvilket det
ved Hjælp af Børster, som ere anbragte paa den nederste Flade af en
omdrejende Plade, bliver skuret dygtig paa en Metalplade, der ligner et
Rivejern, hvorefter endelig et Blæseværk (Ventilator) skiller Korn og Smuds
fra hinanden.

Det er naturligvis ligegyldigt, hvilken Kraft man anvender til at drive
Maskineriet; Vindmøllerne ere blot for saa vidt forskjellige, at den drivende
Axe her befinder sig ovenover Mølleværket, og at det Spil, som driver
Løbestenen, virker fra oven. Til de fra gammel Tid anvendte Drivkræfter,
Vind og Vand, kommer i vor Tid ogsaa Dampen, som nødvendigvis maatte
gjøre sig gjældende, da Mølleriet blev en fabrikmæssig Haandtering. Den af
Vejr og Vind uafhængige Dampmølle er med sit storartede Apparat egentlig
en Melfabrik, men i en endnu mere fordelagtig Stilling befinder sig de store
Værker, som drives ved Vandkraft, men som ogsaa have Damp tilrede, hvis
Vandet mangler. Vindmøller derimod, som ere afhængige af Vejr og Vind
ere Proletariatet blandt Møllerne, særlig i saadanne Egne, hvor de staa saa
tæt ved hinanden, at det ser ud, som om den ene ikke undte den anden en
Smule Vind. Der findes dog ogsaa Vindmøller, som ere værdige til at
komme i bedre Selskab. Hist og her findes der statelige og prægtige Værker,
som formale anselige Mængder, og som ere udrustede med alle en
Kunstmølles Finesser. De ere byggede paa hollandsk Vis o: de ere byggede af
Murværk, og kun Taget, som bærer Vingerne, kan drejes. Ved et bagved
anbragt Vindhjul kan det dreje sig selv efter Vinden. Der er i
Almindelighed sex Vinger, som ere beklædte med Blik og bøjede efter bestemte
mathematiske Kurver. Deres Følsomhed for Vinden er derved bleven saa
stor, at Møllen kan arbejde selv ved en meget svag Vind og behøver ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:57 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/6/0032.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free