Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Formalning - Møllens Indretning - Møllestenene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
MØLLESTENENE.
eller sænke Løberen eller rettere talt det Underlag, hvori Fordybningen er
anbragt, der optager Langjernets afrundede Ende. Medens dette paa gamle
Mølleværker sker ved en Løftestang eller en Skrue, have de nyere hertil
meget fine Indretninger, der i Reglen ved en Beklædning ere beskyttede
mod Støv.
Møllestenene. Af aller største Betydning ere Møllestenene, saa vel
med Hensyn til Materiellet som Bearbejdningen. De almindelige Sandstene
ere de uheldigste, da de hurtigt slides og forurene Melet med Sand. Der er
kun faa Sandstene, som ere saa haarde, at denne Ulempe ikke bliver følÄlig.
Langt bedre ere Stenene af slaggeartet Basaltlava saaledes som den findes
ved Mellemrhinen, og hvoraf de berømte rhinske Møllestene forfærdiges.
Denne Stenart er opfyldt af en utallig Mængde større og mindre Hulheder;
Fig. 9 og 10. Møllestenenes Skærpning.
efterhaanden som disse afslibes, viser der sig nye med skarpe Kanter; Stenen
skærper sig altsaa paa en Maade selv, men maa dog nu og da skarphugges.
Endnu bedre ere Parisermøllestenene, men de ere for kostbare til almindeligt
Brug; de komme fra Omegnen af La Ferté sous Jouarre. De bestaa af en
Ferskvandskvarts, der er saa sejg, at de kunne benyttes i mange Aar. Disse
Stene ere ikke huggede af et eneste Stykke, men sammensatte af flere mindre,
der fastgjøres til hverandre med Gips og derpaa forenes med et Jernbaand.
Den Sten, der løber omkring Axelspidsen, er et Slags Svinghjul og
maa derfor have en vis Tyngde. Naar derfor en god Sten ved Slid og
Hvæsning efterhaanden er bleven lettere, gjør man den til Ligger, og den kan da
vedblivende gjøre god Tjeneste. Skal en Møllesten vedblivende være
anvendelig, maa dens Overflade fra Tid til anden skærpes, det vil sige rifles og
ophugges. Disse Rifler eller Furer ere anbragte paa forskjellig Maade,
saaledes som det fremgaar af Fig. 9 og 10; snart ere de retlinede, snart buede;
det førstnævnte Slags benyttes mest. I ethvert Tilfælde er det nødvendigt,
at de blive excentriske, det vil sige ikke løbe imod Midtpunktet. I denne Stilling
komme Riflerne paa begge Stenene til at skjære hinanden under spidse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
