Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Formalning - Valsemøller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
VALSEMØLLER.
Valsenioller. Som en interessant Nyhed i Møllevæsenet bør omtales
de Valsemøller, der ere konstruerede af Mekanikeren Sulzberger i Schweits.
De udgjøre ligesom en helt ny Slægt af Møller, der baade i deres Ydre og i
Principet ere ganske forskjellige fra alle tidligere. I Stedet for de Stene,
der ere bievne anvendte i umindelige Tider har denne Mølle Valser af hærdet
Jern, og deres simple Indretning kan let beskrives ved Hjælp af Fig. 12.
Paa et Jernstativ ligger der tre Par Valser oven paa hverandre, hver Valse
14 Tommer lang og 14 Tommer i Gjennemsnit. Under hvert Par Valser
ligger der et kileformet Legeme, i hvis Rundinger Valserne dreje sig. To
saadanne Stativer, eller med andre Ord sex Par Valser høre til et System,
hvis første Afdeling knuser Kornet, medens den anden maler det.
Knuse-valserne ere skarpt riflede paalangs i tiltagende Finhedsgrader, og de skarpe
Kanter ere bøjede saa stærkt til Siden, at et Gjennemsnit af en Valse ser
ud som Steghjulet i et Uhr. Af Malevalserne er kun et Par svagt riflet,
medens de to andre Par ere fuldkomment glatte. Derimod ere alle
Underlagenes Hulflader huggede skarpe og hvasse. Naar nu Valserne dreje sig
mod hinanden, medens der falder Korn ned
mellem dem, blive Kornene først direkte
grebne og knuste af Valserne, og glide
der-paa ned til den ene eller den anden Side
i det endnu snevrere Mellemrum mellem
Valserne og Underlaget, hvor Knusningen drives
videre. Det Korn, der saaledes er blevet
knust mellem et Par Valser, opfanges af
en Tragt og føres strax til det næste Par
Valser, hvor Mellemrummene saa vel mellem disse indbyrdes, som mellem
Valser og Underlag naturligvis atter ere stillede snevrere, hvad der let kan
gjøres ved Hjælp af de Stilleskruer, der ere anbragte overalt. Der er endnu
den Ejendommelighed ved disse Valser, at den ene drejer sig hurtigere rundt
end den anden, saa at Virkningen af Riflernes skarpe Kanter ikke blot bliver
skjærende men ogsaa sønderrivende. For at fremkalde denne Virkning drives
den ene Valse af et Tandhjul med 16, den anden af et med 17 Tænder;
selvfølgelig udfører den ene Valse en Omdrejning hastigere end den anden.
Ved almindelig Hastighed drejer den ene sig 229U2 Gang i Minutet, den anden
derimod kun 216. Naar Kornet nu er blevet knust paa sin Vandring mellem
de tre første Par Valser, skilles Skaller, Mel og Gryn fra hinanden ved Hjælp
af Sigteapparaterne, og Grynene males til Mel paa de tre andre Par Valser,
løvrigt er det kun Hvede, der kan males paa den her anførte Maade, medens
Skallerne om Rugkjærnerne sidde altfor fast til at kunne fjernes. Rugen
kan imidlertid knuses mellem de tre første Par Valser. Hvedemel fra
Valsemøllen overtræffer alt andet i Finhed og egner sig derfor navnlig til finere
Bagværk, lige som ogsaa til Opbevaring eller Udførsel, da Melet males aldeles
tørt.. Disse Møller skulle kunne drives med betydeligt mindre Omkostning
end Stenmøller, og man har derfor Vanskelighed ved at forstaa, at de ikke
Fig. 12. Valsemøllens Indretning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
