Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Formalning - Valsemøller - Gryn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GRYN.
33
have fundet mere almindelig Indgang. Der er dog en Ulempe forbunden med
dem: de male ikke fuldstændigt, og der udkræves endnu et Par almindelige
Møllestene for at faa det fulde Udbytte af det Korn, der males.
Hvad Tilvirkningens Størrelse angaar, lade de nyere Mølleapparater
intet tilbage at ønske. I de store Mølleanlæg ved Meaux i Nærheden af
Paris kan der daglig males Korn til 100,000 Soldater, og der anvendes dog
kun 20 Arbejdere ved denne kolossale Tilvirkning.
Gryn. Ved Malning af Hvede fremkommer der altid Gryn, og, da dette
er en meget efterspurgt Vare, hændes det ikke saa sjeldent, at man gjør
Gryntilvirkningen til en Hovedsag og indretter Møllen saaledes/at man faar
den størst mulige Mængde Gryn. Den videre Bearbejdning bestaar da i at
adskille Skaller og Mel samt i at sortere Grynene efter forskjellige Finheder.
De fleste Gryn forfærdiges af Byg, nogle af Hvede (Semoule).
Bankebyg er afskallede Korn eller Brudstykker af saadanne, men de have
ved en særlig Behandling faaet en mere eller mindre afrundet Form.
Tilvirkningen af denne Vare er en tysk Opfindelse fra det 17de Aarhundrede,
og den har vistnok i Begyndelsen indskrænket sig til at tilvirke de groveste
Sorter. Ved de finere Sorter knuses Kornene først og derpaa afrundes de.
Kornenes Bearbejdning bestaar i Afspidsning, Afskalning, Knusning og
Afrunding, hvorefter de sorteres. Hertil udkræves der en særlig Indretning,
som tidligere udførte hele Arbejdet, medens man nu ved Tilvirkning af finere
Sorter overlader Knusningen samt tildels ogsaa Afskalningen til skarpt riflede
Valseværker og derpaa lader den Vare, der faas paa denne Maade, blive
malet mellem Stene. Disse Grynmøller ere i visse Henseender forskjellige
fra de almindelige Melmøller. Der behøves kun en Sten, nemlig Løberen,
der udfører Arbejdet med sin ydre Omkreds, lige som en Slibesten. I
Almindelighed har den ingen Rifler, men dens Flade maa tildes være hvas,
og Stenen maa ikke løbe saa længe, at den bliver glat. I ringe Afstand fra
Stenen findes Stenkarret, der indvendigt er fodret med Blik, som er
gjennem-brudt af talrige hvasse Huller, ganske som et Rivejern. Derved fremkommer
der nu et smalt, tomt Rum, der for oven er begrænset af den hurtigt
omdrejende Sten med sin lidt ru Flade, for neden begrænset af Blikket med
Rivejernshullerne. Naar Møllen er i Gang, falder Grynmassen ned midt paa
Stenen, der svinger lidt hurtigere end en almindelig Møllesten; denne har
ingen Gjennemboring, men er snarere lidt hvælvet paa sin øvre Flade, og
Grynene slynges nu ud til alle Sider, falde ned under Stenen og miste snart
alle deres Kanter. Gjennem en Aabning i Stenkarret kommer Massen nu
frem paa et Sorterværk, hvor Gryn, Skaller og Mel skilles ad. Sorterværket
bestaar af Ilaarsigter i forskjellig Finhed, der ere i uafbrudt rystende
Bevægelse, samt derhos ofte af en Axel med Vinger. Derefter komme de
finere Gryn paa et særligt Sigteapparat, der ligeledes er et System af
rystende Sigter med Bund af Pergament eller Blik med nøjagtigt runde Huller,
naturligvis af forskjellig Størrelse for de forskjellige Sigter.
Opfindelsernes Bog. VI.
3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
