Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sukkeret - Indledende Bemærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sukkeret.
Indledende Bemærkninger. Det, der er ejendommeligt for Plantelivet,
og som udgjør den væsentlige Forskjel mellem dette og Dyrelivet, er, at de
kemiske Processer, der finde Sted indenfor Planteorganismen, fortrinsvis
tilstræbe at danne mere sammensatte Stoffer af de enklere, der tjene Planten
til Næring, medens Omsætningen i Dyrets Legeme netop gaar i den helt
modsatte Retning. Kulsyre, Vand og Ammoniak ere Plantens Næringsstoffer,
og af disse danner den sine Safter, Væv og forskjellige Organer. Da
Næringen saaledes er den samme for alle Planter, kan man ogsaa vente, at de
Stoffer, der frembringes af den, væsentlig skulle være ens, eller, med andre
Ord, at man i alle Planter skulde kunne gjenfinde de samme Stoffer som
væsentlige Bestanddele. Dette er ogsaa Tilfældet, thi skjøndt de forskjellige
Planter, som bekjendt, frembringe en uendelig Mangfoldighed af Stoffer, er
der dog visse, der ere fælleds for dem alle, og disse udgjøre netop deres
Hovedbestand dele.
Disse Stoffer, der ere gjennemgaaende i hele Planteverdenen, kunne
inddeles i to Grupper, nemlig de kvælstofholdige (Albuminater,
Proteinstoffer, Æggehvidestoffer) og de kvælstoffrie, der kun bestaa af Kul, Brint
og Ilt. Den første Gruppe maa vi lade ganske uomtalt her, da den ikke
vedkommer det Spørgsmaal, vi skulle behandle, og vi ville derfor
udelukkende holde os til den sidstnævnte Gruppe.
De almindelige Plantebestanddele, der indbefattes i denne Gruppe, ere
Stivelse, Gummi, Sukker og Cellulose. Skjøndt disse Stoffer, hvad
deres ydre Egenskaber angaar, maa forekomme os vidt forskjellige, staa de
dog hvad deres Sammensætning angaar, hverandre meget nær, og der kan
vist næppe være nogen Tvivl om, at de under Plantens Udvikling fremgaa
det ene af det andet, og dette i en vis bestemt Orden.
Paa Grund af Ligheden i disse Stoffers kemiske Sammensætning har
man samlet dem i en eneste Klasse og med et fælleds Navn kaldt dem
Kulhydrater, hvorved man har villet fremhæve, at Brinten og Ilten, der
foruden Kullet udgjøre deres Bestanddele, indgaa i lige Atomantal og altsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
