Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sukkeret - Sorghumsukker - Palmesukker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SOF. GHUMSUKKER. ’ PALMESUKKER.
73
Sorghumsukker. Dyrkningen af en anden Sukkerplante, Sorghum eller
det kinesiske Sukket rør (Sorghum vulgare, Holcus saccharatus) fik politisk
Betydning i Nordamerika en Tidlang før Borgerkrigens Udbi ud. De nordlige
Fristater vilde nemlig skabe en Konkurrence for Slavestaternes
Rørsukkerproduktion og derved give selve Slaveriet Dødsstødet. Sorghumsukkeret
bliver virkelig ofte benyttet til Fremstilling af en fortræffelig Sirup, og hvad
der bliver tilbage efter Saftudvindingen afgiver et udmærket Kvægfoder.
Derimod støder Fremstillingen af krystalliseret Sukker paa Vanskeligheder. Saa
længe Sorghumplanten endnu ikke er ganske moden, indeholder Stengelens
søde Saft kun ukrystallinsk Sukker (Slimsukker); først naar Frøene ere
modne, kan man udvinde omtrent to Trediedele af de 9 Procent Sukker, der
indeholdes i Saften, og dette lader sig da krystallisere; men Stengelen er
imidlertid allerede saa træet, at den maa koges for at kunne benyttes som
Kvægfoder. Sorghum trives ogsaa godt i Mellemeuropa og fortjener vist
mere Opmærksomhed, end der hidtil er skjænket denne Plante. — I de
nordligste Dele af Nordamerika dyrker man under Navn af Imphee en Art af
Borghumplanten , der særlig vilde egne sig til Forsøg Nordeuropa, da den
modnes i meget kort Tid.
Palmesukker, Jagre eller Jagarasukker er navnlig af Betydning for
Ostindien, Molukkerne, Filippinerne og Sydhavsøerne. Næsten alle Palmer
indeholde en sød Saft, der flyder ud i stor Mængde, naar de friske Skud
afbrydes. Naar Saftudvindingen ikke overdrives, kunne Træerne i mange Aar
give et godt Udbytte. En eneste Kokospalme leverer aarlig mere end
500 Pund Palmesaft (Callon), der indeholder omtrent 100 Pund Sukker; det
udvindes ved Afdampning i Kokosnøddens Skaller og kommer i Handelen i
runde Masser af samme Form som Skallerne. Dette Kokossukker
udvindes fortrinsvis paa Molukkerne, Malediverne og Koromandelkysten, tildels
ogsaa paa Ceylon.
Næst efter Kokospalmen er Daddelpalmen den Palmeart, der s<aar
højest ved sit Sukkerindhold. Man har beregnet, at der aarlig udvindes
130 Millioner Pund Sukker af dette Slags Palmer, hvoraf der dog kun
kommer en ringe Del til Europa (England); det meste bliver konsumeret i
Indien selv. Fra Ceylon udførtes der i /Varet 1849 10 Millioner Pund Sukker,
hvoraf den største Del var Palmesukker. Det er meget kornet og mindst
lige saa godt og værdifuldt som Sukkerrørssukker. Efter en Beregning,
der er foretaget, produceres der gjennemsnitlig hvert Aar 400 Millioner Pund
Palmesukker, en saa betydelig Mængde, at denne Artikel, der næsten slet
ikke er kjendt hos os, virkelig kommer til at spille en Rolle i
Verdenshandelen. Naar vi sammenligne hermed hvad Roesukkerfabrikationen
frembringer, eller endnu mere, naar man sammenholder dennes Frembringelser
med hele Sukkerproduktionen paa vor Klode, vil man komme til det
Resultat, at den europæiske Sukkerfabrikation langt fra er saa betydelig, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
