Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sukkeret - Raffineringen - Ahornsukker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72 AHORNSUKKER.
fremmede Stoffers Nærværelse. Der er blevet foreslaaet adskillige Methoder
for umiddelbart at udvinde dette Sukker af Melassen, men hidtil have de
ikke ledet til noget praktisk Resultat. Ligeledes have de Forsøg, der ere
bievne foretagne med at anvende denne Melasse til Kreaturfodring, ikke havt
afgjort heldige Resultater, da Erfaringen har vist, at den let kan fremkalde
Sygdomme af alle Slags; den aller største Del af Melassen — naar undtages
den aldeles forsvindende Mængde, der benyttes til Beredning af Blanksværte
— anvendes derfor til Fremstilling af Sprit; ved Behandling med Svovlsyre
forvandles Melassens Indhold af Rørsukker Jil Invertsukker, og dette bringes
paa sædvanlig Maade i Alkoholgjæring.
Ahornsukker. I Nordamerika og specielt i Louisiana begyndte man
allerede i forrige Aarhundrede at udvinde Sukker af Sukkerahornen (Acer
saccharinum). Ahornsafteri udvindes paa den Maade, at der i Slutningen af
Januar eller i Begyndelsen af Februar bcres Huller i Træerne paa flere
for-skjellige Steder, omtrent P/a Fod fra Jorden. Hullerne gaa skraat opad i
en. Længde af P/2 Tomme og i en Vide af 5 Tommer. * I disse Huller
indsættes der Rør af Hyldetræ, der lade Saften løbe ned i Beholdere, der ere
stillede ved Træernes Fod. Saften flyder for hvert Træ i fem Dage, og man
kan paa denne Maade blive ved med efterhaanden at behandle alle Træerne
lige indtil Midten af Marts Maaned, naar Bladene begynde at udvikle sig.
Hullerne i Stammen lukke sig lidt efter lidt, og Behandlingen skal, efter
hvad flere Forsøg have godtgjort, ikke skade Træerne. Den Saft, man faar
paa denne Maade er klar og næsten farveløs, og dens Tæthed kan efter
Omstændighederne være meget forskjellig. Paa 40 Pund Saft regner man
omtrent 2 Pund Raasukker, og i Amerika er Gjennemsnitsudbyttet af hvert
Ahorntræ omtrent 6 Pund Sukker. — I Ungarn, hvor den samme
Fremgangs-maade anvendes, leverede 2C0 Træer dog kun 78 Pund meget smukt
Raasukker og desuden endel Sirup, der havde en samlet Værdi af 24 Pund
Raasukker.
I Aaret 1840 gav Ahornsukkerproduktionen i Amerika et Udbytte af
35,000,000 Pund, i Aaret 1850 derimod kun 24;250,000 Pund Sukker og har
siden været i jevnt Aftagende. I Kanada beløber den aarlige Produktion sig
til 6—7 Millioner Pund. Sukkerkogerne drage i Almindelighed ud i
Ahornskovene i Afdelinger paa to eller højst tre Mand og forsynede med alt, hvad
de behøve til deres Arbejde. Den ene besørger Saftkogningen, den anden
borer Huller i Træerne og skaffer stadig frisk Saft; er der en tredie med,
gaar han de to andre tilhaande paa forskjellig Maade og sørger navnlig for
Levnetsmidler. Efter to eller tre Maaneders Forløb vender den lille Koloni
tilbage, ofte med et Udbytte af 1500—2000 Pund Sukker.
Ahornsukkeret kan være lige saa smukt og hvidt som Rørsukkeret,
og derhos har det en ganske ejendommelig Smag, som man i Amerika sætter
stor Pris paa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
