- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 6. Det daglige Livs Kemi og Raastoffernes mekaniske Bearbejdelse /
86

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De Drikke, vi tilberede ved Paagydning. Kaffe, The og Kakao - The - Den kinesiske The - Thebuskens Natur og Dyrkning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

86

DEN KINESISKE THE. THEBUSKENS NATUR OG DYRKNING.

Blade havde Form af Øjenlaag og vare besatte med Haar, der lignede
Øjen-haar. I disse Blade mente man, at der boede en Kraft, som formaaede at
fordrive Søvnen. Omtrent Aar 810 var Thedyrkningen indført i Japan.
Den første Meddelelse om den kinesiske The skal Geografen Ramusio i Venedig
omtrent Aar 1550 have faaet af en persisk Kjøbmand, men først 1610 fik
det hollandsk-ostindiske Handelskompagni Thepakker i Bytte mod Salvieblade.
I 1638 havde russiske Rejsende tilbyttet sig kinesisk The mod Zobelskind;
man syntes godt om den i Moskov, og omtrent ved denne Tid begyndte denne
Plante saavel til Lands som til Vands sit Triumftog til Europa. Endnu i
1664 var The en saadan Sjeldenhed i Europa, at det engelsk-ostindiske Kompagni
ansaa en Gave bestaaende af 2 Pund The som passende at overrække
Dronningen. Den bedste Modtagelse fik Theen blandt Folkene i de nordlige Egne,
saaledes ved Østersøens og Nordsøens Kyster, i England samt i Nordamerika.
I Europa bruge Englænderne, Hollænderne og Russerne den meste The. Det
Monopol, som det engelsk-ostindiske Kompagni tidligere havde paa
The-handelen, foranledigede overdrevent høje Priser og hindrede saaledes
Udbredelsen og Brugen. Kompagniet forhøjede Prisen med 100 Procent, og Staten
fordoblede paa sin Side denne Pris yderligere ved Indførselstold, saa at
Englænderne for denne sin Yndlingsdrik maatte betale fire Gange saa meget som
deres Naboer Hollænderne. Den Haarnakkethed, hvormed Moderlandet søgte
at gjennemføre denne Beskatning i sine nordamerikanske Kolonier, var en af
de vigtigste Anledninger til Striden mellem begge og til Stiftelsen af de
forenede Fristater; Theen har saaledes ikke blot en særdeles vigtig merkantil
men ogsaa en verdenshistorisk Betydning.

Thebuskcns Natur og Dyrkning. Den kinesiske The faas af Bladene af
Thebusken Fig. 18, som mange Botanikere kun betragte som en Art, kinesisk
The (thea chinensis}, medens andre antage tre Hovedarter, nemlig grøn The
(thea viridis), brun The (thea bohea) og vild The (thea assamica), hvilken
sidste voxer vildt i Assams Bjergegne. Alle tre Sorter frembyde saa talrige
og umærkelige Overgange, at det er mere end sandsynligt, at de gjennem en
længere fortsat Kultur have udviklet sig den ene af den anden. Tidligere
troede man, at den i Handelen gaaende grønne The stammede fra den
førstnævnte, den brune fra den anden Varietet, men nyere Undersøgelser, der
særligt ere anstillede af Englænderen Fortune, have godtgjort, at begge
Thearter kunne faas af begge Varieteter, idet Forskjellen betinges af den
for-skjellige Maade, hvorpaa de indhøstede Blade behandles.

Thebusken er i nær Slægt med den bekjendte Kamelia og hører
ligesom denne til den naturlige Familie Ternstroemiaceæ, der har sine fleste
Repræsentanter i Kina og Japan. Det Omraade, hvorpaa Theen dyrkes, er
langt mere begrænset end Kaffetræets. I Kina ligger det mellem 25° og
31° nordi. B.; de bedste Sorter voxe i Nærheden af 27°. Ved Grænserne
kan der aarlig kun høstes to Gange, medens man i Midten høster det dobbelte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:57 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/6/0094.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free