Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tobaken og andre narkotiske Nydelsesmidler - Haschisch - Humle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
HUMLE.
Naar Haschischen nydes som Tinktur begynde Virkningerne at vise sig
en halv Times Tid efter og tiltage da uafbrudt i 3—4 Timer; der er det
ejendommelige ved dette Stof, at det fremkalder en Tilstand, man maaske
kunde have Lov til at kalde »vaagen Beruselse«, idet den, der nyder det, er
sig fuldt bevidst: alle Indtryk forstærkes i en forbavsende Grad, baade
behagelige og ubehagelige, og under Beruselsen gribes man nu og da af
ængstende Følelser, Frygt for Døden o. s. v. Nydes Haschisch i for stor Mængde,
fremkalder den Stivkrampe.
Humle.
Blandt de narkotiske Nydelsesmidler er der vist intet, som, næst
efter Tobaken, har en saa vidtstrakt Anvendelse som Humlen. Den
adskiller sig imidlertid fra alle de andre ved aldrig at blive anvendt alene,
men altid i Forbindelse med andre Stoffer. Den er en af de væsentligste
Bestanddele i Øllet.
Det synes, at Romerne endnu ikke kjendte til at bruge Humle som
Tilsætning til Maltdrikke; derimod har denne Anvendelse meget tidlig været
kjendt af de gamle Tyskere. Allerede i den første Fjerdedel af det 9de
Aarhundrede omtales der særlige Anlæg til Dyrkning af Humleplanten,
Humlehaver (Humulariæ). Herfra har Humlen dernæst sikkert udbredt sig til de
Lande, hvor dens Dyrkning og Anvendelse nu har naaet en saa forbavsende
Højde. Nederlandene skulle have faaet Humlen i Begyndelsen af det 14de
Aarhundrede, England 100 Aar senere. I det sidstnævnte Land blev dens
Anvendelse som Tilsætning til Øllet først mere almindelig i Begyndelsen af det
17de Aarhundrede; fra denne Tid foreligger der en Besværing til Parlamentet
fra Londons Befolkning over «to af den Tids største Onder», Stenkulsrøgen,
der fordærvede Luften og Tilsætning af Humle til Øllet, hvorved denne Drik
fik en ubehagelig Smag. Øldrikningen, der fra de germanske Folkeslag har
udbredt sig til alle kultiverede Nationer, har givet Anledning til, at ogsaa
Humledyrkningen har fundet Indgang overalt, og den gjør stadigt Krav paa
større Strækninger Jord. I Storbritanien bruges der saaledes aarlig 40
Millioner Pund Humle eller omtrent en Trediedel mere end Tobaksforbruget. I
den sidste Tid er Amerika begyndt at tage livligere Del i Humleproduktionen,
men de Sorter, der dyrkes der, ere ikke saa eftersøgte som de engelske,
nederlandske, bøhmiske og bajerske. Maaske er det Sørejsen som forringer
dens Godhed, der iøvrigt taber sig med Tiden, da den væsentlig betinges af
Tilstedeværelsen af flygtige og let opløselige Stoffer.
Humlens ringe Holdbarhed er ogsaa Grunden til, at Prisen er
underkastet ualmindeligt store Forandringer, eftersom Høsten er god eller ikke. I
rigelige Høstaar har Humlen saaledes ikke kostet stort mere end 40 Kroner
Centneret, medens den et følgende Aar, hvor Høsten har været sparsom, har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
