Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tobaken og andre narkotiske Nydelsesmidler - Humle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HUMLE.
131
kostet otte Gange saa meget. Forraad fra det ene Aar kunne ikke ret vel
erstatte hvad der mangler det næste; ved alle Slags Behandlinger i
bedrage-ligt Øjemed, saa som Svovling for at give Humlen en gul Farve, Bestrøning
med pulveriseret Kolofonium for at gjøre den klæbrig, søge uhæderlige
Kjøb-mænd imidlertid at give gammel Humle et friskt Udseende.
Den kultiverede Humleplante, der nedstammer fra den vildtvoxende,
som iøvrigt ogsaa anvendes som Haveplante, er vistnok kjendt af enhver.
Dens Dyrkning fordrer en meget god, dyb Muldjord, og den trives bedst,
hvor der er rigelig Sol mod Vest og Syd og beskyttet mod skadelig
atmosfæriske Indflydelse, Frost, Taage, Blæst o. s. v. Humlen er en Slyngplante,
og den maa derfor have tilstrækkeligt mange Vedhæftningspunkter under sin
Udvikling.
Den anvendelige Del af Humlen findes i Raklerne (Humlekopperne),
og Høsten foregaar derfor paa den Tid, da disse have naaet deres fulde
Udvikling. For Humlelandene er denne Høst af lige saa stor Betydning som
Vinhøsten for de vindyrkende Lande. De nysplukkede Humlekopper have en
krydret, narkotisk Lugt, der skriver sig fra harpixagtige og ætheriske
Bestanddele. Der er navnlig to Stoffer, hvis større eller mindre Mængde i
Humlen væsentlig bestemmer dens Godhed og Værdi.
Disse Stoffer findes i Lupulinet, der indeholdes i de gule Kjertier,
hvormed alle Dele af Raklerne ere besatte. Kjertierne, hvis Mængde i gode
Humlesorter undertiden kan udgjøre en Sjettedel af Blomsternes Vægt, ere
meget tungtopløselige i Vand; de have en behagelig bitter Smag og virke i
ringe Mængde beroligende paa Nerverne paa samme Maade som andre
narkotiske Midler. I Alkohol opløses de indtil Halvdelen af deres Vægt, og denne
opløselige Bestanddel i dem er et rødgult, gjennemsigtigt Harpix, der har en
aromatisk, men ikke bitter Smag. Humlebitterstoffet findes i Lupulinets
øvrige Bestanddele; foruden dette indeholdes der ogsaa heri Garvesyre og en
ejendommelig flygtig Olie. Humlens Stoffer gjøre Øllet krydret og narkotisk
og have derhos den ejendommelige Indflydelse, at de gjøre den efterfølgende
Gjæring langsommere og lade Øllet beholde noget Sukker, der ikke forvandles
til Alkohol; i denne Henseende er Humlen en ligefrem nødvendig Tilsætning.
Vi have ovenfor omtalt, at Humlens Holdbarhed er meget ringe, og
man har derfor anstillet mange Forsøg paa at udtrække dens flygtige Stoffer
for at kunne anvende dem naar der indtræffer Aar med mindre godt
Humleudbytte. De Resultater, man hidtil har opnaaet, have ikke været heldige;
den fine Duft er ikke holdbar, ialtfald ikke ved de Methoder, man hidtil har
anvendt, og Bryggerne foretrække selv mindre gode Humlesorter, naar de
blot ere friske, fremfor Humleudtræk af bedre Sorter. Der kan dog vist
næppe nære nogen Tvivl om, at Kemien vil blive i Stand til at udfinde Midler,
hvorved det tilsigtede Maal naas.
Som Surrogater for Humle anvendes der af uhæderlige Bryggere
forskjellige Stoffer, dels paa Grund af deres bitre Smag, dels paa Grund af
deres narkotiske Egenskaber, omendskjøndt intet af dem er i Stand til at
9*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
