- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 6. Det daglige Livs Kemi og Raastoffernes mekaniske Bearbejdelse /
152

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De gjærede Drikke - Brændevinsbrænding og Sprittilvirkning - Rektifikation af Sprit

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

152

REKTIFIKATION AF SPRIT.

Rektifikation af Sprit. Brænderiproduktet er ikke altid egnet til at
anvendes lige strax. Ofte er Spriten ikke tilstrækkelig koncentreret til f. Ex.
at kunne tjene til Opløsningsmiddel for Harpixarter, Lak, ætheriske Olier,
til Beredning af Parfumerier o. s. v., og dernæst indeholder den ofte — naar
den skriver sig fra mere primitive Brænderier — adskilligt af den ildelugtende
Fusel, der gjør den ubrugelig eller dog højst ubehagelig som Nydelsesmiddel.
Og det er store Masser af Sprit, der benyttes hertil, ikke alene som ligefrem
Brændevin eller som Likør, men ogsaa middelbart ved Anvendelse i Vin- og
Ølfabrikationen, her navnlig ved Beredning af stærkere Drikke, der ere bestemte
til langvejs Forsendelse.

Spriten bliver derfor underkastet en Rektifikation, der tilsigter at
koncentrere den og samtidigt at befri den for Fusel. I Hovedsagen bestaar denne
Rektifikation ikke i andet end en gjentagen Destillation, hvorved de mindre
flygtige Stoffer blive saa godt som fuldstændigt skilte fra Alkoholen. Der
gives store Fabriker, som opkjøbe al den mindre rene Sprit, der tilbydes dem
af mindre Brænderier, og som derpaa rektificere den og bringe den i Handelen
som en Vare, der indeholder indtil 98 Procent Alkohol.

I Tyskland findes der Fabriker, saaledes Stengels i Leipzig, hvor der
ved tre Savalles Kolonneapparater hver Time fremstilles over 15,000 Potter
aldeles fuselfri Sprit, i Døgnet altsaa 360,000 Potter og aarlig — hver
Kampagne regnet til 8 Maaneder — omtrent 90 Millioner Potter. Fuselolien, der
kun findes i ringe Mængde i den Sprit, der bliver rektificeret, udvindes i
store Masser i en Fabrik af dette Slags. Dels anvendes den til at brændes
i særligt konstruerede Lamper, dels fremstilles der Frugtæther af den, dels
og navnlig anvendes den i England til Forfalskning af den langt dyrere
Petroleum.

Rektifikationskolonnernes Indretning er i Principet ganske svarende til
Indretningen af Brændeapparaternes Kolonner, og et Kolonneapparat af det
sidstnævnte Slags kan derfor uden videre benyttes som Rektifikationsapparat.
Naar man f. Ex. ikke lader Mæsken strømme ind i det øverste Bækken, men
først i det tredie eller fjerde fra oven, virke de øvre, tomme Bækkener
allerede rektificerende, og man faar et Produkt, der er stærkere end sædvanligt.

Før Destillationen begynder blive alle Kolonnens Rektifikationsbækkener
fyldte med Vand, og derpaa slippes der Damp ind i den Pande, som er fyldt
med den Vædske, som skal rektificeres. Dampen strømmer gjennem
Kogerørene og bringer Pandens Indhold i Kog. Det første Produkt, som løber ud
af Svaleslangen, er ikke meget alkoholdigt; det bliver derfor underkastet en
fornyet Rektifikation. Efterhaanden bliver Destillatet imidlertid kraftigere og
viser snart en Alkoholdighed, der endog kan naa op til 98 Procent. Paa
dette Stadium er Produktet renest; Fuselen bliver tilbage i
Rektifikationsbækkenerne, da den jo er mindre flygtig, og det er derfor af største Vigtighed
at Temperaturen reguleres meget nøjagtigt. Først naar Alkoholdigheden
formindskes, saa at Temperaturen stiger i hele Apparatet, vil man atter kunne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 01:08:56 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/6/0160.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free