Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De gjærede Drikke - Brændevinsbrænding og Sprittilvirkning - Spritberedning af Ris, Majs, Hestekastanier, Roer m. m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154 SPRITBEREDNING AF RIS, MAJS, HESTEKASTANIER, ROER M. M.
I de seneste Aar er der flere Gange blevet omtalt to Stoffer, hvoraf
der kan vindes Brændevin, og hvis Anvendelse maa forekomme den Uindviede
aldeles ubegribelig: Brænde og Stenkul. De have kun en Ting fælleds
med Alkoholen, Brændbarheden. Allerede længe har man vidst, at Træstof
ved Behandling med Syrer kan frembringe Sukker, ved hvis Gjæring der
udvikles Alkohol. Det er Franskmanden Berthelot, som for næppe tyve Aar
siden har vist, at Stenkul kan frembringe Alkohol.
Man har forsøgt i det større at tilvirke Brændevin af Brænde saadanne
Steder, hvor dette Materiale er billigt, men dette Raastof synes dog ikke at
have nogen Fremtid for sig, da Tilvirkningen bliver for kostbar dels paa Grund
af den store Masse Brændsel, der medgaar, dels paa Grund af det store
Forbrug af Syrer. En svensk Ingeniør Zetterlund har anstillet Forsøg i denne
Retning, og heraf fremgik det, at der af 9 Centner Savspaan af Fyr og Gran
ved 11 Timers Kogning med 70 Pund Saltsyre og 1400 Potter Vand samt
ved Gjæring af det Sukker, som fremkom herved, dannedes 75 Potter
Brændevin med 50 Procent Alkoholdighed.
Som et interessant Forsøg i den nyere Tid skulle vi omtale
Fremstillingen af Brændevin i Sammenhæng med Tilvirkningen af Træmasse til
Papirfabrikation. For Træmassen ere kun de mere faste Fibre af Værdi,
medens den mere svampede Cellulose temmelig let lader sig forvandle til
gjæringsdygtigt Sukker ved Behandling med Syrer. Hidtil er det imidlertid
ikke lykkedes at opnaa noget gunstigt Resultat.
Paa samme Maade forholder det sig med Tilvirkningen af Alkohol af
Stenkul, som vi dog ville omtale med nogle faa Ord.
Kemikerne havde længe vidst, at man ved at ophede Alkohol med
Svovlsyre faar en Luftart, som brænder med en klart lysende Flamme. Denne
Elaylgas adskiller sig i sin Sammensætning fra Alkohol ved at indeholde
en Molekule Vand mindre; ved i passende Forhold at forbinde den med
Vand, vil man altsaa være i Stand til at danne Alkohol. Denne Elaylgas
dannes iøvrigt ved Uphedning af Stenkul og er en af de sædvanlige
Bestanddele i Stenkulsgas, hvor den dog kun forekommer i en Mængde af 10 Procent.
Man har beregnet, at en Pot Alkohol, fremstillet af Elaylgas, vil komme til
at koste omtrent 200 Kroner — og til denne Pris kan det ikke betale sig at
tilvirke Alkohol.
For Brændevinstilvirkning i det smaa ere flere Raastoffer af Betydning.
I Schweits og i Schwarzwald tilvirker man saaledes af Kirsebær og
Rønnebær den Art Brændevin, der er bekjendt under Navn af Kirsch eller
Kirsch-wasser. I Ungarn og Dalmatien anvender man Svedsker til Fremstilling
af den vellugtende Slivovitz. Vilde Bær, navnlig Hindbær, benyttes i
Schwarzwald til Fremstilling af en Brændevin, der er saa vellugtende, at den
af de schwabiske Kvinder anvendes som Parfume. Enebær indeholde meget
Sukker; man bløder dem i Vand, lader Opløsningen gjære og destillerer den;
man faar da den Brændevin, der er bekjendt under Navn af Bor o vi c ska.
Den verdensbekjendte hollandske Genever (Gin) faar sin Lugt ved
Tilsæt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
