Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De gjærede Drikke - Vinen - Druearter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
DRUEARTER.
der tidlig modnes. Da de samme Druer have forskjellige Navne paa de
forskjellige Steder, kunne vi her kun anføre de almindeligste Navne.
Forrest blandt alle de Druer der give hvide Vine staa
Riess-lingen (hvis Saft først ved Gjæringen udvikler den berømte Bouket),
Mos-leren (som i Ungarn giver os Tokajeren og der kaldes Furmiat), og den
hvide Traminer (der dyrkes i Rhinbajern). Den hvide Muskateller
dyrkes hovedsageligen i de sydlige Lande og leverer Raastoffet til Frontignac,
Muscat de Lunell og andre aromatiske Vine; men Ranken maa dog beskjæres
meget stærkt, thi hvis dette ikke gjøres, kunne Druerne enten slet ikke
eller dog kun i ringe Grad frembringe den særegne Muskatsmag.
Rulande ren, (rød Klaevner) med rødbrune Druer, er fremkommen af en blaa
Drue (den tidligere omtalte sorte Burgunder) og er i mange Egne meget
forskjellig, saa at den endog kan blive blaa, ja man kan endog paa samme
Ranke finde blaa, røde og hvide Druer og undertiden kan endogsaa en og
samme Drue være blaa paa den ene Side og hvid paa den anden. Denne
Drue er iøvrigt meget frugtbar og modnes tidlig. Den fortrinlige Vin, som
erholdes afRulanderen spiller lidt i det Røde og benyttes, ligesom den
farveløse Saft af den blaa Burgunder, meget ofte til mousserende Vine. Gul
Orleans er ligeledes meget frugtbar men modnes sent; den Vin, man faar
deraf, er temmelig tung og fordrer flere Aars Aflagring for at kunne udvikle
sine gode Egenskaber. Til lettere Vine benytter man de forskjellige Afarter
af Gutedel samt de i hele Tyskland dyrkede Elben og hvid Heunisch,
der i Rhinegnene sammenfattes under Navnet »Kleinberger«. Sylvaner
(der ved Rhinen kaldes Oesterreicher) bliver tidlig moden og giver en
slimet Saft og en Vin, der, skjøndt tynd, dog har en behagelig Smag. Den
hvide Burgunder fortjener en større Udbredelse end den har; Druen giver
megen Saft, modnes tidlig og giver under gunstige Forhold en udmærket Vin.
I Stejermark dyrker man under Navnet Tantovina en Afart, der ved sin
usædvanlige Rigdom paa Druer synes at gjøre alle andre Arter Rangen
stridig. Den deraf tilberedte Vin er dog af en temmelig maadelig
Beskaffenhed.
Druesorterne til de røde Vine have det ejendommelige ved sig,
at de alle (dog med Undtagelse af Farvedruen) have Farvestoffet i Skallen,
saa at den udpressede Saft er farveløs. Staar Saften sammen med de
udpressede Skaller, opløses dog Farvestoffet af den i Saften værende Syre,
men ikke af Alkoholen. Den mest udbredte blaa Drue er den ægte sorte
Burgunder eller blaa Klaevner. Den bedste røde ungarske Vin faas af
Kadarkedruen. I Omegnen af Wien tilbereder man en udmærket Rødvin
af den blaa Portugiser, der i den senere Tid er bleven dyrket ogsaa ved
Rhinen. I Stejermark (paa Sauselgebirge) voxer den blaa Wildbacher, en
Ranke, som man kan overlade helt til sig selv og som derfor slynger sig op
omkring Træernes Stammer. Den heraf fabrikerede Vin ligner en Bordauxvin.
Ringere Sorter Rødvine erholdes af den tidlig modne Klaevner, den blaa
Syl vaner (ved Bodensøen og Neusiedlersøen), Gammay (i Burgund), den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
