Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De gjærede Drikke - Vinen - Druearter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DRUEARTER.
161
Vingaardsmænd til at passe Planterne, men ikke desto mindre viste det sig,
at den Vin, der blev fabrikeret ikke havde Spor af Bouket. Vi skulle
imidlertid ogsaa nævne et andet Exempel paa den Forandring, der foregaar med
Druer naar de omplantes, men med et helt andet Resultat. Ved Bodensøen
og i de tilgrænsende Dele af Schweits voxer der en blaa Drue, blaa
Sy Iva ner, der udmærker sig ved sin yppige Væxt og sine lysegrønne,
saftige Blade. Ved at omplante denne i tør og mager Jord, hvor den
mister de fugtige Dampe’ fra Søen, forandres dens Karakter, idet da
saa-vel Ranken som Druen aldeles komme til at ligne den bekjendte sorte
Burgunder, der voxer ved Rhinen, i Bøhmen, Sachsen o. fl. Steder. Denne
holder sig fuldkommen uforandret overalt saaledes som den forekommer i
Burgund, hvor den skal være ført hen af Karl den Store.
At lære alle de forskjellige Arter af Druer at kjende vilde være
ganske uoverkommeligt. Den franske Kemiker Chaptal, der har befattet sig
meget med Studiet af de forskjellige Vine, benyttede sin Stilling som Minister
til at samle de forskjellige Druearter i Frankrig; de bleve plantede i Palais
Luxembourgs Have, og deres Antal beløb sig da til mere end 1400. Nutildags,
hvor Kulturen har gjort store Fremskridt, er Antallet langt større.
Ved Valget af en Drueart til at beplante et Vinbjerg, kan man gaa
ud fra forskjellige Synspunkter. Afset fra Jordbundsforholdene, betinger ogsaa
selve Artens Ejendommelighed (navnlig dens større eller mindre Roddannelse),
en forskjellig Frugtbarhed. En fransk Kemiker, Bouchardat, meddeler
en Oversigt over de i Frankrig avlede Vinsorter, der viser, hvor megen Vin
og Alkohol der kan frembringes paa en Tønde Land. Man vil af denne
Tabel se, hvorledes Alkoholmængden tiltager i samme Forhold som
Frugtbarheden aftager.
Druesorter: Vin pr. Td. Land. Potter. Alkohol pr. Td. Land. Potter. Værdiskala af Produktet.
Gouais blåne . . . . 12,000. 394. 10,0.
Gros Gamais . . . . 8,000. 409. 15,5.
Gros Verreau. . . . 4,500. 314. 21,3.
Petit Verreau. . . . 3,000. 246. 25,0.
Melon . . . 4,000. 364. 27,7.
Savoyen vert . . . . 2,500. 220. 26,8.
Savoyen rose . . . . 1,500. 150. 3O,o.
Pineau noir . . . . . 1,000. 106. x 32,6.
Pineau blåne . . . . 750. 76. 30,9.
Vindyrkeren maa saaledes først bestemme sig til, om han vil dyrke
en Vin af ringe Værdi men med megen Alkohol (til Kognak eller Brændevin),
eller om han vil dyrke en finere Vin. I sidste Tilfælde er Spørgsmaalet da,
hvilken Pengeværdi der gjennemsnitlig kan erholdes. De Druer, der sent
modnes, lykkes ikke hvert Aar, og det er en Kjendsgjerning at saadanne Druer,
f. Ex. Riesslingen, ikke i saa høj Grad befordre Velstanden som de Druer,
Opfindelsernes Bog. VI.
11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
