Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De gjærede Drikke - Vinen - Presning og Lagring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
PRESNING OG LAGRING.
af det saakaldte Gjærrør, der tvinger den udviklede Kulsyre til som Blærer
at passere gjennem et Kar med Vand; den derved fremkommende klukkende
Lyd gjør altsaa Gangen i Processen hørlig. Først naar Gjæringen har varet
i nogen Tid indsættes Gjærrøret i Spundshullet i det ikke helt fyldte Fad.
Fig. 55 viser ved a det omtrent V2 Tomme vide Gjærrør af Blik, hvis længste
Ben staar fast i det gjennemborede Spunds b; det korte Ben gaar ned i
det med Vand fyldte Kar c. Vandet i Karret maa fra Tid til anden fornyes.
I Vinegnene drikkes med stor Begjærlighed denne gjærende Saft,
saa-snart den er bleven temmelig rig paa Kulsyre. Nydelsen af denne Drik
sammen med ristede Kastanier er en væsentlig Del af Befolkningens Føde i
visse Egne.
De Udviklingstrin, som Vinen derefter gjennemgaar i Lagerkjælderen,
frembyde mindre Interesse. Gjæringen indledes af de Gjærsvampe, som
dels komme fra Luften, dels sidde paa selve Druernes Skal. Saften
overlades til sig selv, og man kan kun ved Regulering af Varmen hjælpe til at
fremkalde saa gunstige Vilkaar som muligt. Erfaringen ved Tilberedelsen af
alle gjærende Drikke har nemlig vist, at jo langsommere Gjæringen foregaar,
des bedre bliver det erholdte
Produkt. Temperaturen af det Lokale
hvor Gjæringen foregaar, er derfor
af den største Betydning for de
deri lagrede Vine, og den bør aldrig
overstige 12,5° C. Kan man
bibeholde denne Temperatur, gaar
Gjæringen jevnt fremad og saa langsomt, at den unge Vin endnu næste Sommer
indeholder en rigelig Mængde Sukker og derfor er meget sød. Naar nu den
forøgede Varme i Luften trænger ind i Kjælderen, kommer Vinen paany i
Gjæring, og det er dette, der er Aarsagen til den særegne Indvirkning, som
Vinrankens Blomstring, efter Vindyrkernes Mening, skal have paa den i
Lagerkjælderen værende Vin.
Vil man fabrikere en Vin, der hurtig kan drikkes og altsaa strax kan
komme i Handelen, lader man Gjæringen foregaa i opvarmede Rum, for at
den kan fuldføres i faa Dage, hvad man kan mærke paa at Kulsyreudviklingen
efter faa Dages Forløb aftager. Den saaledes forcerede Vin holder sig dog
ikke længe og er desuden af en mindre god Beskaffenhed, da den indeholder
alle de Bestanddele, der ved en langsom Gjæring omsættes til værdifulde
Produkter.
I Kjældere, hvor store Mængder Druesaft gjære, maa man sørge for at
Kulsyren kan ledes bort alt eftersom den dannes. Naar denne Luftart blandes
i større Mængder med Luften i Kjælderen fremkalder den ved Indaanding
Svimmelhed, ja endog Døden. Et Lys kan ikke brænde i en stærk
kulsyreholdig Luft, saa at man derved er istand til at overtyde sig om Luftens
Beskaffenhed ved at holde et brændende Lys i Haanden naar man gaar ind i
Kjælderen. Da Kulsyren er tungere end den atmosfæriske Luft, samler den
Fig. 55. Gjærrør.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
