Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Droguer og Medikamenter - Historiske Notitser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORISKE NOTITSER.
209
Historiske Notitser. Lægerne vare i Begyndelsen paa en Gang Præster
og Troldmænd; Moses f. Ex. var ogsaa sit Folks Læge; de indsamlede og
tilberedte deres Lægemidler med egen Haand. Først i en senere Tid
fremkom særegne Rodsamlere, de saakaldte Rhizotomer, der gave sig af med
Indsamlingen af de næsten udelukkende vegetabilske Raastoffer. Efterhaanden
overtoge disse ogsaa Tilberedningen og Udsalget af de af Lægerne foreskrevne
Medikamenter og fik da Navnet Farm ak o p o 1 e r; den nu gængse Benævnelse
Farmaceut betyder ligeledes: en som tilbereder Lægemidler.
Vi kunne vel med Sikkerhed antage, at Størstedelen af de Sygdomme,
som nuomstunder hjemsøger vore Legemer, ogsaa i Fortiden plagede vore
Forfædre; men da hin Tids Læger manglede grundige Kundskaber i
Anatomien og om de forskjellige Organers Funktioner, maatte de under deres Forsøg
paa at bekæmpe Sygdomme famle i Mørket. Tilsidst antog man, at der mod
hver Sygdom maatte findes et specifikt Lægemiddel, især i Planteriget, og
Følgen heraf blev, at Forraadet af Lægemidler blev desto rigere, jo flere
Sygdomme man lærte at kjende. Men for ret at være sikker paa, at et
Medikament indeholdt netop det for den Syge passende Middel, sammensatte
man Mixturer, der indeholdt et saa stort Antal Lægemidler som muligt.
Heraf fremkom efterhaanden en Bestræbelse for at udfinde en
Universal-<nedicin, som skulde være absolut virksom imod ethvert Onde.
Mithri-dates VI. Eupator af Pontus, som i en stor Del af sit Liv beskjæftigede sig
med det Slags Forsøg, troede tilsidst, at det var lykkedes ham at lave
en saadan.
Omtrent i Aarene mellem 300 og 350 e. Kr. begyndte Grækerne at
betragte Farmacien som et særligt Studium ved Siden af Medicinen. Efter
Grækenlands Erobring gik foruden andre Videnskaber ogsaa disse to over til
Romerne, og de romerske Læger, især under Kejsertiden, satte deres største
Ære i at udtænke en utallig Mængde højst sammensatte Lægemidler.
Saaledes forvandledes f. Ex. det gamle Universalmiddel, Mithridatet, ved
mangehaande Tilsætninger og Forbedringer til det berømte Theriak, som
foruden dyriske Stoffer, f. Ex. Kjød af Hugorme, indeholdt over 60
vegetabilske Bestanddele, af hvilke en, det saakaldte Magma hedychroon, igjen var
sammensat af 18 forskjellige Plantestoffer. Opfinderen, Andromachus, lagde
den paa Vers affattede Recept for Kejserens Fødder, og dette Lægemiddel
blev senere altid tilberedt under store offentlige Festligheder. Man bibeholdt
Brugen af det gjennem Aarhundreder, saa at endnu i Aaret 1787 Pauker og
Trompeter gave Lyd ved den højtidelige Tilberedelse af Theriak. Men ikke
nok hermed; endnu i vore Dage finder man denne urimelige Blanding, ialtfald
hvad Hovedbestanddelene angaar, i Forraad paa Apothekerne, ja, i Neapel
blev endnu under Bourbonerne de hertil nødvendige Hugorme indfangede under
Regeringens Kontrol. Ogsaa andre af romerske Læger opfundne
Lægemidler have holdt sig i Brug selv i vore Dage, saaledes f. Ex. Menekrates
Diachylonplaster. Men i højere Grad end slige Bestræbelser paa Lægekunstens
Omraade komme de kemiske Forskninger vor Farmaci til Hjælp, og vi have i
Opfindelsernes Bog. VI. 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
