Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Droguer og Medikamenter - Indledende Bemærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Droguer og Medikamenter.
Indledende Bemærkninger. Under sin meget naturlige Bestræbelse for
at finde Anvendelse for Plante- og Dyrerigets Produkter i saa vid
Udstrækning som muligt, fandt Mennesket snart, at visse Stoffer udøvede ganske
ejendommelige Virkninger paa hans Legeme. Knuste Urter, der bleve lagte
paa Saar, frembragte en kølende Fornemmelse; mange befordrede Lægningen,
andre vanskeliggjorde den, og til disse Erfaringer sluttede sig Iagttagelser af
det dyriske Instinkt, som ofte med Sikkerhed forstaar at udfinde saadanne
Urter, hvis Bestanddele besidde en lægende Kraft ved Forstyrrelser i det
legemlige Velbefindende. Som Følge heraf fik Planteriget ved Siden af sin
Rolle som næringsgivende en anden stor Betydning som gjenopretter af
Helbredet, og ved en opmærksom Iagttagelse af Naturen fik Kunskaben om de i
saa Henseende virksomme Produkter snart et stort Omfang. Ganske vist
indsneg der sig mange Vildfarelser og Misgreb, hvilket især var Tilfældet,
naar Menneskene, daarligt udrustede som de vare til saadanne
Undersøgelser, søgte efter de helbredende Aarsager og troede at finde dem i
saadanne ydre Egenskaber som Farve, Form, Sjeldenhed o. s. v. Alt, hvad der
i en eller anden Henseende forekommer usædvanligt, samles og tildeles
forskjellige virksomme Egenskaber; den uklare Forstand holder sig til
Forestillingen om overnaturlige Kræfter, og det maa ikke forundre os, naar vi i
Begyndelsen af Folkenes Kultur, ja endog paa temmelig fremskredne
Udviklingstrin, finde en Sammenblanding af teknisk Færdighed, mangelfulde fysiske og
kemiske Kundskaber, Tryllesprog og Kunsten af visse Urter, Rødder, Frugter
o. s. v. at lave mange Slags lægende eller formentlig lægende Drikke, Salver
og Smørelser, og denne »Lægekunst« udøvedes alene af Præsterne og gamle
Kvinder. Ja, det synes endogsaa, som om meget heraf er gaaet over til
vore moderne Apotheker, saa talrige ere Krukkerne, og endnu talrigere ere
de Navne, der benyttes for Medikamenter. I de ældste Tider vare, som vi
have set, Lægekunsten og Læren om Lægemidlerne et uadskilleligt Hele; vi
ville derfor her kaste et kort Blik paa Medicinens og Farmaciens samtidige
Udvikling, hvorved et Stykke Kulturhistorie vil blive oprullet for vore Øjne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>