Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Giftene - Historiskt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORISKT.
219
hundrede e. Kr. siger i sin Afhandling om Modgiftene, at de eneste gamle
Forfattere, som have vovet en saadan Omtale, have været Orpheus, Horos,
Mendesios den yngre, Heliodoros fra Athen og Oratos. Selv er han meget
forsigtig, for at ikke Menigmand, som han siger, skal blive fortrolig med
Tilberedningen at Gifte, thi det vilde være at arbejde Forbrydelser i
Hænderne. Plinius er mindre ængstelig af sig; han, saa vel som Nicander, have
skrevet om Giftene. Ifølge de Gamle vare følgende Gifte hentede fra Dyreriget:
spanske Fluer, Blodigler (da de suge sig fast i Maven), »Søharer«, et mystisk
Dyr, hvormed Domitian skal have forgiftet Titus, Skruptudser, Salamandre,
Slanger, Oxeblod, der er gaaet i Forraadnelse, og som efter sigende skal
have været anvendte i Athen, og Honning fra Herakleion. Af Plantegifte
kjendte de Gamle: Opium, Bulmeurt, Skarntyde (anvendt ved Henrettelse
efter Dom, saaledes paa Sokrates), Rødderne af Stormhat (Aconitum), ogsaa
kaldet Pantherdræberen, hvilken Plante skal være fremkommen af Kerberos’
Fraade {Calpurnius Bestier, en af Catilinas Sammensvorne dræbte ved Hjælp
af dette sin Hustru); Nyserod, som hos Grækerne, kogt med Mælk og Mel,
tjente til àt udrydde Rotter og Fluer, ligesom ogsaa Gallerne forgiftede deres
Pile med Saften heraf; Tidløse (Colchieum), som har sit Navn af, at Medea
fra Colchis deraf skal have tilberedt sine Trylledrikke; Giftranunkel m. fl.
Af giftige Svampe, »Jordens fordærvelige Edder«, som Nicander kalder dem,
vare mange kjendte, ligesom ogsaa de giftige Virkninger af en Mængde
Planter af .Solaneernes og Euphorbiaceernes Familier allerede i en tidlig Tid
maa have været iagttagne. Af Mineralriget var Arsenik, baade Svovlarsenik
og Arseniksyrling, bekjendt for sine giftige Egenskaber, ligesaa Blyglans og
Blyhvidt. Af Kviksølvgifte kjendte man Cinnober, men ikke Sublimat.
Blaasyre synes ikke at have været ukjendt i Øltiden, at dømme efter
»Ferskenstraffen«, som den maatte lide hos de gamle Ægyptere, der brød sit
Løfte om at hemmeligholde den Videnskab, som Præsterne lærte.
Ferskentræets Blade vare indviede til Tavshedens Gud. Maaske var ogsaa det bitre
Vand, som de ægyptiske Præster gave Ægteskabsbrydersker at drikke til
Straf, et blaasyreholdigt Ferskenvand. Naar Arseniken, dette frygtelige Stof,
blev Giftblandernes Yndlingsstof, vides ikke. Under alle Omstændigheder
har den i Middelaldernes Politik spillet en betydningsfuld Rolle, som man i
Almindelighed har været tilbøjelig til at tilskrive visse andre
hemmelighedsfulde Gifte.
De ældre Tiders Politik, der var langt mindre nøjeregnende med Hensyn
til Midlerne end Nutidens, Kirkens Rivaliserén, de sociale Forhold, hvor det
enkelte Individ havde en langt mere fremragende Betydning end i vore Dage,
uddannede i Forbindelse med en almindelig moralsk Slappelse en Kampmaade
imod den enkelte, som ganske simpelt gik ud paa at rydde af Vejen; og
saaledes maatte da Gifte være en særdeles velkommen Forbundsfælle, da
dens Virksomhed ikke efterlod noget Spor. I al Fald ønskede og troede
man, at dette var Tilfældet, og Fantasien udstyrede de berømte Gifte med
de subtileste Egenskaber i den Retning. Om der gaves Grund til nogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
