Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Giftene - Historiskt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
HISTORISKT.
Frygt i saa Henseende, var den dog kun relativ, eftersom den Tids medicinske
og kemiske Videnskaber ikke altid formaaede med Sikkerhed at paavise en
Forgiftning. Giftblandere og Giftblandersker, en Race, som aldrig nogensinde
helt og holdent har været uddød, vare derfor i de henrundne Aarhundreder
nogenlunde beskyttede i deres Virksomhed som Følge af den endnu
uudviklede Naturvidenskab, og til visse Tider blev der ofte lagt stærkt Beslag paa
deres Tjenester.
Nero havde sin Locusta, som ved Drabene paa Germanicus og
Bri-tannicus paa en vis Maade gjorde et lille Mesterstykke, idet hun for at bane
Nero Vej til Tronen lod den ene dø en langsom, den anden en pludselig
Død. Baade før og efter hans Tid bleve Folk forgivne af Frygt, Had, Fejghed,
Skinsyge, Ærgjerrighed, Vindesyge, af kort sagt alle slette Bevæggrunde;
især blev Giftblanderiet i de sydlige Lande, i Italien og Frankrig uddannet
til et helt Erhverv. »Arvepulver« og »Successionsdrikke«, Etiketter af en
djævelsk Naivitet, bleve opfundne paa den vestlige Side af Rhinen, efterat
Giftblanderiet længe var bleven øvet paa den anden Side af Alperne. Navnene:
Toffana, Jeronomia Spara, Brinvilliers, Voisin, Helene Jegado erindre om en
utallig Mængde Forbrydelser. I Følge med Politiken og i Fromhedens Dragt
kom denne afskyelige Politik ogsaa til Tyskland, hvor den ligesom i sin
Hjemstavn, navnlig blev udøvet af Kvinder. I Berlin drev Gehejmeraadinde
Ursinus, i Bajern Fru Zwanziger og i Bremen Fru Gottfried deres Spil; vi
ville imidlertid ikke gaa nærmere ind paa disse Skændigheder, som vel kunne
have en psykologisk Interesse, men som forøvrigt kun kunne vække en
dyb Harme.
Interesse for os have kun de Midler, hvoraf Forbrydelsen betjente sig,
og hvorom Folketroen gjorde sig de mest urimelige Forestillinger. Skrækken
for disse hemmelighedsfulde Stoffer var lige saa forfærdelig som Brugen af
dem. Som vi allerede have sagt var den meget overdreven med Hensyn til
selve Giftene. Saaledes skulde f. Ex. Aqua toffana være en farveløs Vædske,
klar som frisk Kildevand, uden Lugt eller mistænkelig Smag, men ufejlbarligt
dræbende gjennem en langsom Hentæring. Man var fast overbevist om, at
der existerede en Recept paa dette Præparat, og dog kan man ikke finde
noget som helst troværdigt Bevis for, at nogen har været i Besiddelse af en
saadan. Med andre Gifte forholder det sig paa samme Maade; de angivne
Tilberedelsesmaader med Anvendelse af de mest fantastiske Naturprodukter
og efter de mest indviklede og modsigende Recepter vise sig at være ren
Galskab. Det samme er Tilfældet med, hvad der berettes om Modgiftene, i hvis
Tilberedning Charlataneriet fandt et indbringende Omraade for sin Virksomhed
lige over for den rædselslagne Vankundighed. De berømteste blandt disse
vare Mithridatet og Theriaket, hvorom vi allerede have talt. Det først nævnte
skal have faaet sit Navn af, at Mithridates, Konge i Pontus, dermed gjorde
sig saa fast imod Forgiftning, at det, da han, efter at være tagen til Fange
af Pompejus, vilde forgive sig og hele sin Famile for ikke at overleve denne
Skændsel, mislykkedes for ham, idef Giften nemlig ikke kunde øve nogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
