Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Giftene - De forskjellige Slags Gifte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
DE FORSKJELLIGE SLAGS GIFTE.
naar den anbringes paa Huden. Naar Træet skal fældes, anvende de
indfødte den Forsigtighed at tørre Stammen ud med Ild forinden, for at de ikke
skulle overstænkes af Saften. løvrigt skulle Manzaniilopræparater være
benyttede med gode Resultater mod den i de tropiske Lande saa frygtelige
Sygdom, Elephantiasis.
Det er lykkedes Kemien at paavise og isoleret at fremstille den egentlig
virksomme Bestanddel i mange af Giftplanterne. Mærkværdigt er det, at
mange Plantearter indeholde hver sit særegent sammensatte Giftstof, medens
paa den anden Side den samme Forbindelse igjen optræder som en fælleds
Bestanddel for andre Arter. De fleste af de organiske Gifte høre til de
organiske Basers talrige Klasse, hvoraf vi allerede have lært nogle at kjende,
da vi omtalte de narkotiske Nydelsesmidler, saaledes Nikotin i Tobak, Morfin,
Kodein, Narkotin, Narcein o. s. v. i Opium; fremdeles Kaffein i Kaffe, Khinin
i Kinabarken og fl. a. Ligesom nogle af de organiske Baser paa Grund af
deres kraftige Virksomhed virke helbredende paa Legemet, naar de indtages
i smaa Doser, saaledes ere andres Virksöinhed paa Nerve- og Muskelsystemet
og navnlig paa Iljernevirksomheden overordentlig skadelige, og netop disse
kalde vi Gifte. Saaledes er f. Ex. Ak o ni tin den giftige Bestanddel i Stormhat
^Aconitum Napellus)i Atropin i Belladonna (Atropa belladonna), Brucin i
Ignatusbønnen, den falske Angosturabark og i Rævekager, i de sidste sammen
med Stryknin, den væsenligste Bestanddel i Stryknosarterne, Kolkicin
i Tidløs {Colchicum autumnale), Kelidonin i (Chelidonium majus), Dat urin
i Pigæble (Datura stramonium), Hyoscyamin i Bulmeurt (Hyoscanus niger},
Solanin i Natskyggefamilien, hvortil vor almindelige Kartoffel hører, og
Veratrin i Nyserod (Veralrum album’). Disse kemiske Forbindelser, der
udmærke sig ved at de fire organiske Elementer, Kulstof, Brint, Ilt og
Kvælstof, deltage i deres Sammensætning, findes dels i Blomsterne, dels i
Frøene, dels ogsaa i Grenenes, Røddernes eller Barkens Saft. De fleste af
dem danne i ren Tilstand faste, farveløse og krystallinske Legemer; Koniin
og Nikotin ere dog flydende. Deres Virkning paa Legemets Organisme er
forskjellig; dog virke de fleste næsten umiddelbart paa Hjertet. Akonitin og
Digitatin udmærke sig navnligt i saa Henseende; ligesaa flere Pilegifte,
saaledes f. Ex. den, som tilberedes paa Borneo af Upastræets Safte og
Korro-valet paa Panamatangen; Kurare derimod, som i den senere Tid er bragt i
Handelen i smaa Lerkrukker eller i Kalebasser, og hvis Egenskaber man
følgelig har kunnet studere nøjere, synes ikke at virke direkte paa Hjertet;
men det forgifter Bevægelsesnerverne til den Grad, at alle Bevægelser
ophøre med Undtagelse af Hjertets, og at Villien forgjæves søger at sætte
Musklerne i Virksomhed, som en Fysiolog udtaler sig, der har beskjæftiget
sig med Undersøgelser af denne meget omtalte Gift. Da Aandedrættet beror
paa en regelmæssig Muskelvirksomhed, fremkaldes der, idet denne udebliver,
Aandenød, som tilsidst ogsaa standser Hjertets Virksomhed. Veratrin er en
Hjertegift; dog virker den ogsaa paa Musklerne; Koniin, Nikotin og Stryknin
ere Nervegifte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
