Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Giftene - De forskjellige Slags Gifte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE FORSKJELLIGE SLAGS GIFTE.
229
De organiske Gifte ere dog ikke alle knyttede til Planteriget; Biers
og Gedehamses Stik, Slangebid, de Følger, som Nydelsen af visse Dyrs
Kjød fremkalder, bevise, at giftige Stoffer ogsaa høre til Dyrerigets naturlige x
Produkter, og at der ikke altid behøves en sygelig Tilstand, som ved
Vandskræk, Kopper o. s. v., for at frembringe disse Gifte. Der har mellem Biernes
og Gedehamsenes Stik paa den ene og Giftslangernes Bid paa den anden
Side vist sig en saa mærkværdig Overensstemmelse, at man maaske tør
antage, at vi i alle Tilfælde have at gjøre med det samme Stof, som blot
paa Grund af et ringere Kvantums Indførelse under Huden frembringer en
mindre betænkelig Forgiftning ved disse Insekters Stik end ved Slangernes Bid.
Hos de omhandlede Dyr frembringes Giften i ganske særlige Organer.
Giftkirtlerne hos Slangerne ere ofte af en forholdsvis betydelig Størrelse.
Hos en Art, Callophis Gray, indtage disse Kjertier med deres
Udførselsgange en Længde, der er over en Trediedel af Kroppens. Kjertelen selv er
dannet af parallele Rør, der paa Midten, hvor Organet har sin største Bredde,
ere tilstede i et Antal af 15 og derover; for hver Kirtel forene disse sig til
en stor Udførselsgang, som ved Overkjæben gaar over i en stor Spytkjertel
og derfra føres ind i Gifttanden.
Der skal ogsaa gives giftige Fiske; imidlertid er der ikke paavist Fisk
med egentlige Giftapparater, og det synes snarere, som om Nydelsen af
visse Fisks Kjød er usund. Maaske maa dog den skadelige Indvirkning i
saadanne Tilfælde snarere tilskrives en almindelig Opløsningstilstand, hvori
Blodets eller Kjødets Bestanddele befinde sig end Tilstedeværelsen af et
bestemt Giftstof.
Forraadnelsesgiftene, som man har kaldet en hel Klasse, staa
rimeligvis i nært Slægtskab med de nys nævnte; thi Virkningerne af f. Ex.
Liggift og Aadselgift af Dyr, der ere døde af Miltbrand, ytre sig i mange
Henseender paa samme Maade. Slige Gifte synes forøvrigt, ligesom
Pile-giften kun da at være farlige, naar de komme direkte ind i Blodet; idet—
mindste bar man set, at Hunde ustraffet have ædt Kjødet af Dyr, som vare
døde af Miltbrand. Til Forraadnelsesgiftene regnede man ogsaa en ganske
ejendommelig Gift med en Historie fuld af Gaader, den saa kaldte
Pølsegift. Gjennem Iagttagelser og Skrifter af forskjellige Forfattere blev
Opmærksomheden henledt paa en Mængde sygelige Fænomener, som viste sig
efter Nydelsen af Lever- eller Blodpølse især i Württemberg, Bajern,
Sachsen, Hessen og Preussen. Forstyrrelser i Nervesystemet, i Tarmkanalens
Funktioner og Aandedrættet, fremdeles en Fornemmelse af Kvælning,
Brækninger, Kolik, Forstoppelse, brændende Tørst, Synkebesværlighed, Svimmelhed,
Formindskelse af Synsevnen og Følelsen m. m. skulle være Symptomerne paa
en Tilstand, til hvilken man snart fandt en Aarsag: Forgiftning med en ved
Pølsefabrikationen fremkommen Gift, Pøl se gi ft en, ligesom man ogsaa snart
fandt et passende Navn: Botulismus. En Tid lang beskjæftigede man sig
meget med dette Stof, og endogsaa Liebig havde den Tanke, at den
formentlige Pølsegift kunde bestaa i en Omdannelse af Fedtstoffer, som befandt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
