Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kjødet og dets Anvendelse som Næringsmiddel - Indledende Bemærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kjødet og dets Anvendelse som Næringsmiddel.
Indledende Bemærkninger. Kjødet er et af de vigtigste Næringsmidler.
Den menneskelige Organisme behøver imidlertid for at kunne voxe, udvikle
og bevare sin Sundhed en Mængde forskjellige Stoffer, som i kemisk Forstand
afvige endel fra hverandre, og som derfor i Henseende til deres Værdi og
Betydning som Næringsmidler ere mere eller mindre nødvendige. For det
første trænger Organismen til Stoffer, som kunne omformes paa en saadan
Maade,"at de kunne danne de forskjellige Væv (Muskler, Knogler, Indvolde,
Nerver, Blod o. s. v.), hvoraf det menneskelige Legeme bestaar. Under
Væxten i den yngre Alder maa der uafbrudt dannes store Mængder af
nydannede Væv for at Legemets Vægt og Omfang kan forøges. Senere, naar
den fulde Udvikling er opnaaet, trænge dog alle Væv til uafbrudt Fornyelse,
idet gamle, forbrugte Vævsdele stadigt fjernes og udstødes af Organismen, og
nye afsættes i deres Sted. Til sin Væxt og stadige Foryngelse trænger
Organismen altsaa daglig til de saakaldte plastiske Næringsmidler, der alle
indeholde Kvælstof; som særdeles vigtige i saa Henseende kunne nævnes alle
de forskjellige Æggehvidestoffer, der dels forekomme i rigelig Mængde i de
dyriske Fødemidler, Kjød, Mælk, Æg o. s. v., dels i en Mængde Plantestoffer,
navnlig i Frøene af de forskjellige Kornsorter, Ærter, Bønner o. s. v.
For det andet er det en Nødvendighed, at den menneskelige Organisme
i sit Indre bevarer en høj Varmegrad (lidt over 37° C.). Enhver Afvigelse
herfra medfører meget farlige Følger. Naar vi nu imidlertid erindre at den
omgivende Luft hvori vi leve, altid er langt koldere, vil man let indse,
at det menneskelige Legeme uafbrudt maa lide et betydeligt Varmetab til
Omverdenen, dels ved Udstraaling fra Overfladen, dels ved Indaanding af kold
Luft, som strax derefter udaandes i opvarmet Tilstand, og paa lignende
Maader. Dette Tab maa stadigt erstattes ved at der udvikles ny Varme, og
dette sker ved at en Række forskjellige Stoffer optages i Blodet og ved en
kraftig Iltning undergaa en langsom Forbrænding, hvorved der selvfølgelig
udvikles Varme. Blodet optager i Lungerne den hertil nødvendige Ilt, og
Forbrændingens sidste Produkt, Kulsyre, udstødes atter gjennem Lungen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>