Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kjødet og dets Anvendelse som Næringsmiddel - Indledende Bemærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
INDLEDENDE BEMÆRKNINGER.
Næringsstoffer, der fortrinsvis egne sig til denne Varmeudvikling indeholde
ikke Kvælstof, men derimod Kulstof, Brint og Ilt, ofte i et bestemt
Mængdeforhold (de saakaldte Kulhydrater). Exempler paa saadanne Stoffer haves i
Stivelse og de forskjellige Sukkerarter; de fede Stoffer henhøre ogsaa til
denne Art Fødemidler.
I det daglige Liv maa Organismen endvidere stadigt udføre en Mængde
Bevægelser, og udvikler altsaa til alt aandeligt og legemligt Arbejde en
vis Mængde Kraft. Denne kan ikke opstaa af Intet, men forudsætter
bestemte kemiske Processer (Udvikling af Varme eller af kemiske Kræfter) som
igjen maa underholdes ved de tilførte Næringsmidler. Den nærmere
Udvikling af disse Forhold kjende vi imidlertid endnu ikke.
For det tredie trænger Organismen til en Række uorganiske
Saltforbindelser, som ere de nødvendige Bestanddele af næsten alle vore Væv.
Blodet indeholder saaledes Kali, Natron og Jern, Knoglerne fosforsur og
kulsur Kalk o. s. v. Disse Salte maa ligeledes tilføres i Næringsmidlerne.
For det fjerde trænge vi, maaske tildels ved Vanens Magt, til en
Række forskjellige Stoffer, som kunne gjøre de andre Fødemidler velsmagende,
pirre Madlysten, styrke og oplive Nervesystemet og saaledes forøge
Arbejdskraft og Velvære. I og for sig kunne imidlertid disse Stoffer ikke betragtes
som virkelige Næringsmidler, og de behøve derfor kun at være tilstede i
ringe Mængde. Saadanne Stoffer findes i Kaffe, The, 01, Vin, Spiritus og
de saakaldte Extraktivstoffer i Kjødsuppen. Man har kaldt disse Stoffer:
Nydelsesstoffer, for dermed at betegne at de ikke i og for sig ere strengt
nødvendige til Ernæringen.
En god sund Ernæring forudsætter altsaa i det væsentlige at der
tilføres Organismen en rigtig Blanding af plastiske eller vævdannende samt
varmeudviklende Næringsmidler; desuden i ringere Mængde uorganiske Salte
og de nervepirrende og velsmagende Nydelsesmidler. Alle disse
Næringsstoffer maa imidlertid tilføres Organismen i en letfordøjelig Tilstand. Disse
almindelige Betingelser for et godt Næringsmiddel tilfredsstiller Kjødet i
enhver Retning. Det indeholder en Mængde Æggehvide, Fedtarter, Salte og
Extraktivstoffer, og kan tilberedes paa en saadan Maade, at det bliver let
fordøjeligt. Der gives derfor ogsaa Dyr, som udelukkende kunne leve af Kjød
f. Ex. Rovdyrene af Katteslægten, men vi Mennesker vilde ikke i Længden
kunne trives alene ved Kjød, da vor hele Organisme er beregnet paa en
Blanding af dyrisk og vegetabilsk Føde, dog medfører Klimatet og Varmen i
denne Henseende store Forskjelligheder hos de forskjellige Folkeslag.
De ganske raa Folkeslag fortære næsten alt, hvad de kunne bemægtige
sig ved Hjælp af deres forholdsvis ufuldkomne Jagtredskaber, og, naar man
læser om hvad der anvendes til Føde blandt Negerstammer i Australien og i
Sydamerika, skulde man tro, at en Følelse af Modbydelighed var dem aldeles
ubekjendt: Myrer, alle Slags Insekter, Orme og Larver nydes af disse
Folkestammer med stor Begjærlighed. Negerne i Surinam spise den modbydelige
surinamske Padde. Det ser ud, som om saadanne Ganer slet ikke kjendte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
