Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sæbefabrikationen - Glycerinet - Sæbe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SÆBE.
253
af Kalksæbe, uden at der er frit Alkali tilstede; ogsaa Svovlsyre, ja endog
overhedede Vanddampe virke paa samme Maade ved stærkt Tryk og høj
Temperatur (172° C.). Denne Kjendsgjerning er bleven af Betydning for
Fremstillingen af faste fede Syrer til Brug i Lysfabrikationen, hvorom vi siden
faa Lejlighed til at tale nærmere. De faste fede Syrer ere i Stand til at
krystallisere og danne da i ren Tilstand et smukt hvidt Stof, der har en
perlemorlignende Glans. Stearinsyren smelter ved 88° C. ög har ringere
Vægtfylde end Vand. Ved højere Temperatur bliver den flygtig og lader sig
destillere; Palmitinsyre forholder sig paa samme Maade. En lidet udbredt
fed Syre, Sebacylsyre, der blandt andet lader sig fremstille af Ricinusolie,
smelter endog først ved 127°. De fede Syrer forbinde sig meget let med
Baser, sammen med Metalilter og Jordarter give de uopløselige, sammen med
Alkalier derimod opløselige Forbindelser. Exempel paa det første Slags
Forbindelser er Plastre (Blyilteforbindelser), Exempel paa det sidstnævnte Slags
er Sæbe.
Sæbe er altsaa kemisk betragtet et Salt, hvori alkaliske Baser ere
forbundne med Fedtsyrer. Natronsæben er haard og har en anden
Anvendelse end den smørbløde Kalisæbe. Kalksæbe danner sig, naar man
lader Natronsæbe komme i Berøring med saakaldt haardt Vand. Kalken
fortrænger Alkaliet i Sæben og forener sig med de fede Syrer.
Tidligere var det navnlig Talg og Dyrefedt, der blev anvendt i
Sæbefabrikationen; nu har Forholdet forandret sig betydeligt, hovedsagelig
ved den kolossale Benyttelse af Kokosnød- og Palmeolie. Disse Olier have
foranlediget Anlæggelse af store Sæbefabriker, og den Sæbe, der fremstilles
af dem, er ulige smukkere end den tidligere, men dens Godhed staar
desværre altfor ofte i omvendt Forhold hertil. Palmefedtstoffet tillader nemlig,
uden at Sæbens Udseende røber det, at tilsætte utrolige Masser Vand (indtil
75 Procent), og bedrageriske Fabrikanter undlade naturligvis ikke at benytte
sig af dette Forhold. Andre fede Stoffer anvendes enten udelukkende eller
kun som Tilsætningsmiddel ved Fabrikationen af visse Slags Sæber. Herhen
høre Olivenolie, Rapsolie, Linolie, Bomuldsfrøolie, Sesamolie o. s. v. samt Tran.
Oliesyren, Elainet, der faas som Biprodukt ved Lystilvirkningen, er ogsaa et
vigtigt Raastof ved Sæbefabrikationen; der anvendes endvidere Terpentin,
Kolofornium og lignende Harpixarter, og under visse Omstændigheder kunne
selv de ringeste Fedt- og Oliesorter finde en nyttig Anvendelse ved
Fremstillingen af Sæbe. Harpixarterne, af hvilke nogle ere meget billige, have en
lignende kemisk Sammensætning som Fedtstofferne, idet de indeholde
Harpix-syrer, der ligeledes indgaa Forbindelser med Alkalierne.
Harpixsæber ere navnlig uundværlige ved Fabrikationen af
Maskin-papir. I Sæbefabrikationen spiller Harpixet en Rolle som billigt Surrogat for
Fedtstoffer, og, da det’tillige gjør Sæben haard, bliver det muligt ved
Anvendelsen heraf at skjule et endnu større Kvantum Vand end ellers.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
