Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sæbefabrikationen - Olier og Fedt - Glycerinet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252
GLYCERINET.
Stof faas som Biprodukt ved Sæbesydning og Stearinlysfabrikation. Dets
sødlige Smag har givet Anledning til Navnet Glycerin (Oliesødt).
Naar vi have sagt, at Fedtstofferne maa betragtes som saltlignende
Forbindelser mellem et surt og et basisk Legeme, saa kan dette dog ikke
tages ganske ubetinget. Under visse Forhold spalte Fedtstofferne sig kun i
de nævnte to Legemer, lige som f. Ex. Eddikeæther ved Behandling med
Alkalier spaltes i Vinaand og Eddikesyre, omendskjøndt disse to Legemer
ikke findes færdigdannede i Eddikeætheren, men først fremkomme ved
Spaltningen ved Optagelse af Vandatomer. Eddikeætheren indeholder Elementerne
for Alkohol og Eddikesyre fraregnet Vandets Elementer i en Forbindelse,
der er analog med den, hvori Elementerne til forskjellige fede Syrer og
Gly-cerinet fraregnet Vandets Elementer findes i Fedtstofferne; ved Spaltningen
træder det manglende Vand til.
Glycerinet blev opdaget af Svenskeren Scheele allerede Aar 1779, og
han gav det Navnet Oliesukker. I den nyere Tid har man fundet en
mangesidig nyttig Anvendelse for det. I Lighed med Alkoholen er det et indifferent
Stof, der ved Optagelse af Vand ganske har mistet Glyceryloxidens basiske
Egenskaber. Det er let opløseligt i Vand, og derfor gaar det ved
Sæbetilvirkningen over i den Lud, der bliver tilbage. Tidligere blev det undertiden
udvundet af den, men dog kun i ringe Mængde, da man ikke havde nogen
Anvendelse for det. Efter at man imidlertid har lært at fremstille
Stearinsyre til Lysfabrikation af Palmeolie, der tillige indeholder store Mængder
Glycerin, har man begyndt nærmere at studere dette Stofs Egenskaber.
Glycerinet er paa en Maade en Mellemting mellem Fedtstoffer og Vand. Det
er opløseligt i dette, men har dog endel tilfælleds med hine. Blandt dets
Egenskaber maa anføres den, at det aldrig indtørrer, og heraf kommer det,
at det gjør Huden smidig. Det er derfor hurtigt blevet en efterspurgt
Toiletteartikel, og der er visse Slags Sæbe, som man ikke alene lader beholde deres
oprindelige Indhold af Glycerin, men endog tilsætter med endnu mere.
Kollo-dium, hvortil der bliver sat en Ubetydelighed Glycerin, holder sig blødt og
bøjeligt, medens det ellers hurtigt stivner og brister. I visse Tilfælde blandes
der noget Glycerin i Papirmassen. Under almindelige Omstændigheder kan
det ikke gaa i Gjæring og er et fortræffeligt Middel til Konservering af Frugt,
Kjød m. m. Æggehvide og Gumrniarabicum, der ere opløste i Glycerin, kunne
holde sig uforandrede i meget lang Tid og tørre ikke ind. Da det ikke fryser
selv i den stærkeste Kulde, er det et udmærket Materiale til Fyldning af
Gasometre; det egner sig ogsaa godt som Smøringsmiddel for Uhre o. s. v.
Det benyttes ogsaa i Stedet for Olie til Indsmøring af Ulden før den
spindes. Vi have oven for havt Lejlighed til at omtale dets Anvendelse i
01-og Vinfabrikationen.
Som Pelouze har paavist, kan man iøvrigt ogsaa fremkalde
Fedtstoffernes Spaltning i deres Syrer og basiske Bestanddele blot ved Paavirkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
