- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 6. Det daglige Livs Kemi og Raastoffernes mekaniske Bearbejdelse /
255

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sæbefabrikationen - Fremgangsmaaden ved Sæbefabrikationen - Sæbesydningen - Udsaltningen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SÆBESYDNINGEN. UDSALTNINGEN.

255

faar man en uopløst Rest af Fluorkalium samt en Opløsning, af Lerjord i
Natron. Denne Lud forarbejdes til Soda; naar der indledes en Strøm
Kulsyre i den, udfældes Lerjorden, og Sodaen, der bliver tilbage i Opløsningen,
kan ved Afdampning og Krystallisering faas i Krystalform.
Lerjordsopløsningen er i den sidste Tid, navnlig i Nordamerika, begyndt at anvendes til
Beredning af Sæbe. Herved kommer Lerjorden ind i Sæben, hvis Vægt den
forøger uden at forøge dens gode Egenskaber.

Skal det lykkes at fremstille det fedtsure Alkali, hvoraf Sæben
bestaar, af den kaustiske Lud og Fedtstofferne, er det nødvendigt at bringe
dem i nær Berøring med hinanden. Dette sker ved at opvarme saa vel
Luden som Fedtet, hvorved dette smelter; thi det er kun i flydende Tilstand
at den gjensidige Indvirkning kan blive fuldstændig.

Sæbesydningen. Til denne Operation anvender man forholdsvis dybe
Kjedler, hvis nederste Del, saa vidt som den kommer i Berøring med Ilden,
er af Jern eller Kobber, og hvis øverste Del, der enten bestaar af Træ eller
Murværk, er meget rummelig for at der skal være Plads nok til den
opkogende Masse. Store Fabriker anvende med megen Fordel Ophedning ved
Vanddampe, saa at Massen altsaa ikke kommer i direkte Berøring med
Ildstedets Varme. Der hældes først endel stærk Lud i Kjedlen; saa snart
denne koger, tilsættes Talgen, og man vedligeholder nu en jevn Kogning
under stadig Omrøren. Den smeltede Talg giver først med» Lud en
mælkelignende Blanding, der viser, at den kemiske Indvirkning har taget sin
Begyndelse. Skulde det vise sig nødvendigt, understøtter man denne ved
Tilsætning af mere Lud. Naar Processen er til Ende, danner Massen en
fuldstændigt klar Opløsning, den saakaldte Sæbelim; det kan imidlertid ofte
vare 4—5 Timer, inden denne Omdannelse er tilendebragt. Saa længe denne
Tilstand ikke er indtraadt, fortsættes Kogningen, og Sæbesyderen maa vide,
om Masséns Uklarhed skal tilskrives Mangel paa Lud, i hvilket Tilfælde han
tilsætter stærk Lud, eller muligvis den Omstændighed, at Luden har været
for stærkt koncentreret; han maa i saa Fald tilsætte svagere Lud.

Naar Maalet endelig er naaet, og en udtagen Prøve stivner til en klar
Masse, begynder den allerede omtalte vigtige Operation, Udsaltningen.

Udsaltningen. Under fortsat Opvarming og Omrøren tilsætter man lidt
efter lidt Kogsaltopløsning eller fast Sslt. Saltet virker paa dobbelt Maade,
for saa vidt som man til Sæbeberedning har anvendt Kalilud. Der foregaar
nemlig en dobbelt Udvexling af Bestanddele mellem Sæbens fedtsure Kali og
Kogsaltet, saa at der fremkommer Klorkalium, der holder sig opløst i
Vædsken, og fedtsure Natronsalte, der udfældes. Saaledes faar man Natronsæbe,
selv om man anvender Askelud. Det er ikke hensigtsmæssigt at anvende
færdigt kulsurt Kali, Potaske, da man i Soda har et langt billigere Stof.
Potaske anvendes kun i sjeldnere Tilfælde til Beredning af den bløde
Kalisæbe.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:57 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/6/0263.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free