Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sæbefabrikationen - Udsaltningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256
UDSALTNINGEN,
Kogsaltets anden Virkningsmaade grunder sig paa Sæbens Uopløselighed
i en Kogsaltopløsning, og man foretager derfor Saltning, selv naar Sæben
beredes af Soda. Sæbe er nemlig opløselig i rent Vand, men ikke i Vand,
der indeholder Kogsalt. Kogsaltet eller i dets Sted det nydannede Klorkali
afsondrer saaledes Sæben af Sæbelimen, og dette sker baade fuldstændigere og
bedre, jo nøjagtigere man har afpasset Saltmængden. Dette er imidlertid
ingenlunde en^ let Sag, og Sæbesyderen maa have hele sin Opmærksomhed
henvendt herpaa. Formeget eller for lidt skader Varens Beskaffenhed. Naar
Saltningen imidlertid er foregaaet heldigt, flyder hele Sæbemassen op til
Overfladen, hvor den kan afskumnies. Saltningen har endnu en Fordel: den
bidrager i høj Grad til Sæbens Rensning. Naar Sæben samles paa Vædskens
Overflade, blive de fremmede Stoffer (Overskud af Alkali, Salte, Glycerin
samt Urenheder, der skyldes Talgen) tilbage i Vædsken, forudsat at de ere
opløselige i Vand. Denne Rensning lykkes dog ikke paa engang; den maa
fornyes flere Gange, navnlig hvis Raastofferne ere meget urene. Dette sker
paa den Maade at Kjedlen tømmes fuldstændigt og Sæben paany opløses deri
i en svag alkalisk Lud, hvorefter man koger, indtil der har dannet sig
Sæbelim; man salter da paany. Derefter gaar man over til den Behandling, der
kaldes Klarsydning.
Ved denne Operation tilsigter man at forvandle Sæben, der hidtil har
havt en klumpet, skumlignende Beskaffenhed, til en jevntflydende, blærefri
Masse. Efter at man derfor har taget den anden Udsaltning svagere end
den foregaaende, vedbliver man Kogningen med den endnu længere Tid og
formindsker paa denne Maade Sæbens og Ludens Vandholdighed.
Klarsyd-ningen foregaar derfor under alle Omstændigheder over fri Ild. Efterhaanden
som Sydningen skrider fremad, svinder Skummet, og der danner sig kun
enkelte større Blærer; tilsidst antager Massen paa Overfladen Udseende af
en sejg Flade, som Dampen kun med Vanskelighed og pibende er i Stand til
aj gjennembryde. Dette er Tegnet paa, at Massen er, saaledes som’den skal
være. Man tapper den nu ud enten ud i Beholdere, hvor den skal staa og
afkøles, eller ogsaa lader man den staa tildækket en Tidlang under ganske
svag Opvarming, saa at den netop holder sig flydende og de sidste
Dampbobler briste. Massen fyldes, medens den endnu er varm, paa store
Træforme, der kunne skilles ad i flere Stykker, og her afkøles den langsomt.
Bunden i disse Forme er gjennemhullet og dækket med et fint Tøj, saa at
de smaa Mængder Vædske, der findes i Sæbemassen, kunne faa Lejlighed
til at sive igjennem. Den temmeligt betydelige Masse, der kan rummes i
saadanne store Forme, behøver 8—10 Dage til at blive afkølet.
Under denne Afkølingsperiode udskiller endel af de fede Syrers
Natronsalte sig i krystallinske Partier. Herved faar Sæben det bekjendte
marmorerede Udseende, som man iøvrigt kan modificere nogenlunde efter Ønske
ved Omrøren med en Jernstav. Aarernes mere eller mindre mørke Farve
hidrører som oftest fra Urenligheder, der samle sig i den blødere Masse, der
fylder Mellemrummene mellem de krystallinske Partier. Omendskjøndt man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
