Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sæbefabrikationen - Udsaltningen - Undersøgelse af Sæben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TOSALTNINGEN. UNDERSØGELSE AF SÆBEN.
257
ogsaa ved Kunst eftergjør denne Marmorering og navnlig marmorerer visse
Sæber af Kokosnødolie med røde og blaa Farver, er Marmoreringen dog et
godt Holdepunkt for det øvede Øje til Bedømmelse af en Sæbes Godhed eller
Vandholdighed. Den nys omtalte kunstige Marmorering frembringes ved at
lade to forskjelligt farvede Sæbemasser i flydende Tilstand blandes med
hinanden under stadig Omrøren med en Jernstang. Man kan faa den rigtige
Marmorering til at fremtræde særdeles tydeligt ved at overstænke Sæben
med temmelig stærk Lud, der lidt efter lidt siver gjennem hele Massen; man
kan hindre denne Marmorering ved at lade Sæbelimen henstaa temmelig lang
Tid, saa at Urenlighederne faa Lejlighed til at synke tilbunds, eller ogsaa
ved i Stedet for Træforme at anvende Jernforme, hvori Massen afkøles langt
hurtigere.
Den fuldkomment stivnede Sæbe er nu færdig til at skjæres i Stykker.
Man skiller Formen ad og skjærer først Sæbeblokken i vandrette Plader ved
Hjælp af en Metaltraad med to Haandtag. Der skal naturligvis endel Øvelse
til at føre Traaden saaledes, at Pladerne blive plane. Paa lignende Maade
skjæres Blokkene lodret. Den Sæbe, der fremstilles paa denne Maade kaldes
Kjærnesæbe. Af 100 Pund Fedt faar man ikke mere end 150—155 Pund
Sæbe. Udbyttet kan dog forøges noget, ved Tilsætning af 15—20 Pund svag
Lud eller Vand, enten til Sæbelimen i Kjedlen eller ogsaa under Massens
Afkøling. De ældre Sæbefabrikanter overskrede ikke denne Grænse, da
Sæben ellers blev fedtet og slog Revner, naar den tørredes. Vor Tids
Fabrikanter forstaa Kunsten bedre; det er det nye Raastof, Kokosnødolien, der
gjør det muligt for dem at »fylde« (tilsætte Vand) efter en hidtil ukjendt
Maalestok. Dette Fedtstof giver nemlig ikke alene i og for sig en Sæbe, der
holder sig fast og haard, selv om der tilsættes meget Vand, men, naar det
— om end kun i ringe Mængde — blandes med Talg eller andre Fedtstoffer,
bevirker det, at ogsaa disse forholde sig paa lignende Maade ved
Sæbedannelsen, og der kan »fyldes« i en forbavsende Grad. Denne
Sæbesydnings-methode er ganske ligefrem: man salter ikke eller ialtfald ikke saa meget,
at Sæbe og Underlud skilles, men lader hele Kjedlens Indhold med Vand,
Lud, Glycerin og Salt stivne til Sæbe, og paa denne Maade kan man af
100 Pund Fedt faa 300 Pund Sæbe, der er haard og tilsyneladende god. En
saa grov »Fyldning« hører maaske dog til Sjeldenhederne, men det er ialtfald
ganske almindeligt at tilvirke 200—220 Pund Sæbe af 100 Pund Fedt. Naar
den bedrageriske Fabrikant ikke skulde være tilfreds med dette Resultat,
staar der endnu andre Midler til hans Raadighed; han kan saaledes blande
fint pulveriseret Tungspat i Massen for at gjøre Sæben mere vægtig.
Vi antage at det vil kunne interessere Læserne at faa at vide,
hvorledes man paa en simpel og let Maade kan anstille Undersøgelse af Sæben.
Undersøgelse af Sæben anstilles bedst ved at afveje et Stykke Sæbe
meget nøjagtigt, f. Ex. et halvt Pund, skjære det i Smaastykker og lægge det
Opfindelsernes Bog. VI.
17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
