Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lysfabrikationen - Indledende Bemærkninger - Lystilvirkningens Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lysfabrikationen.
Indledende Bemærkninger. I et af de følgende Afsnit faa vi Lejlighed
til at beskjæftige os mere udførligt med forskjellige kunstige Lyskilder, og
der kunde saaledes maaske være Anledning til at vente med at omtale
Lysfabrikationen indtil vi naaede dette Afsnit; men, da denne Industrigren altid
er saa nøje forbunden med Sæbefabrikationen, anse vi det dog for rettest at
give en Fremstilling af denne Virksomhed allerede paa dette Sted, strax efter
at vi have omtalt Sæbefabrikationen.
Disse to Industrigrene, der gjensidigt levere hinanden Raastoffer til
Benyttelse ved Tilvirkningen, vare tidligere næsten altid forenede, og først i
vort Aarhundrede med dets vidtgaaende Arbejdsfordeling, da man har fundet
aldeles nye Raastoffer til Fremstilling af Lys, Raastoffer, som man kan skaffe
sig aldeles uafhængigt af Sæbesyderiet, ere de to Industrigrene bievne skilte
fra hinanden.
Lystilvirkniugens Historie gaar ingenlunde saa langt tilbage i Tiden som
man kunde have Grund til at tro, naar man tager Hensyn til de simple
Redskaber og Raastoffer, der udkræves. Paa Grækernes og Romernes
Blomstringstid maa der vistnok have været anvendt særdeles meget paa Oplysning
af offentlige Pladser, Templer og Boliger, naar man skal dømme efter hvad
der fortælles af samtidige Forfattere om den glimrende Maade, hvorpaa Athens
Hovedgader bleve oplyste ved højtidelige Lejligheder, men det er dog
rime-ligst at antage, at denne Belysning væsentligst er bleven tilvejebragt ved
Anvendelse af Olielamper og Begfakler. Livius og Plinius omtale rigtignok,
at man lod Marven af forskjellige Sivarter gjennemtrækkes af Fedt og
opstillede saadanne Fakler ved de Dødes Baarer; andre Forfattere omtale, at
man flettede Væger af Hør. Hermed er imidlertid alt sagt hvad vi kjende til
de Gamles Belysningsstoffer. Vi have ikke engang nogen som helst
Meddelelse om, hvilket Slags Fedt der benyttedes til de nysnævnte Sivfakler.
Plinius omtaler ganske vist temmelig udførligt baade Udsmeltning af Talg og
Blegning af Vox, men anfører dog ikke, om disse Stoffer bleve anvendte til
Belysning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>