Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lysfabrikationen - Lystilvirkningens Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LYSTILVIRKNINGENS HISTORIE. 263
løvrigt holdt Sivfaklerne sig længe i Brug; efter hvad engelske
Forfattere meddele, tilvirkedes saadanne endnu Aar 1775 i Grevskabet
Hamp-shire, hvor de anvendtes i Husholdningerne som et billigt Belysningsmiddel.
I Begyndelsen af det 4de Aarhundrede, paa Kejser Konstantins Tid,
skal Bysanz i Julen være bleven oplyst med Lamper og Voxlys. Hvis denne
Meddelelse er rigtig, kan man altsaa føre Opfindelsen af Lys tilbage til det
3die Aarhundrede. Voxlys kaldtes Cerei, Talglys Sebacei; disse
forskjellige Slags Lys omtales først hos Apulejus.
De Haandværkere eller Kunstnere, der beskjæftigede sig med
Forarbejdning af Vox, kaldtes Cerarii. Ligenes Indhylning i Vox var deres
vigtigste Opgave, men desuden tilvirkede de ogsaa Lys, som man dengang
ogsaa undertiden anvendte i ganske specielt Øjemed, nemlig som et Slags
Tidsmaaler; Lys af samme Tykkelse og Længde samt med samme Slags Væge
ville nemlig bruge saa temmelig nøjagtigt den samme Tid til at nedbrænde,
naar Stoffet, der er anvendt til dem, iøvrigt er det samme.
Voxstapler, der jo endnu benyttes meget almindeligt, synes at skrive
sig fra Venedig, hvorfra de ere komne til Paris.
Som allerede nævnt, kunde Lysfabrikationen kun gjøre ubetydelige
Fremskridt indtil Slutningen af forrige Aarhundrede, og, naar vi blandt
Forbedringer i Fabrikationsmaaden høre omtale Indførelsen af Tinforme og
Støbeborde, hvorved det bliver muligt at støbe en stor Mængde Lys paa engang,
kunne vi allerede deraf slutte os til, at Lysfabrikationen dengang maa have
staaet meget lavt som Industrigren. Den vigtigste Fuldendelse, den kunde
opnaa, bestod i Raastoffets Forædling samt Fremstilling af rene fede Syrer.
De mest anvendte Raastoffer ere, som bekjendt, Talg, Vox, Spermacet,
Stearin og Parafin; Talg er vel det, der anvendes hyppigst.
Allerede i forrige Aarhundrede underkastede man Talgen en foreløbig
Bearbejdning, for at de Lys, man tilvirkede af den, kunde faa en større
Haardhed og miste det fedtede Udseende, der i Almindelighed er betegnende
for dem. Ved Presning skilte man Talgmassens Elain fra det mere tungt
smeltende Fedt, og det var alene dette, som blev anvendt til Lys af bedre
Beskaffenhed, medens Ela’inet fik Anvendelse i Sæbesyderierne. Det var
imidlertid ikke muligt ved denne Fremgangsmaade at tilvirke Lys, der vare
saa smukke som Lys af ren Stearinsyre, og det var saaledes først efter’ at
denne var bleven opdaget at Lysfabrikationen kunde tage sit egentlige
Opsving. Endnu den Dag idag sælges der under Navn af Stearinlys en Vare,
som er fremstillet efter denne ældre Methode, og som man dels ved Tilsætning
med Stearinsyre, dels ved Overtræk med dette Stof søger at give Udseende
af virkelige Stearinlys.
Vi have allerede ovenfor omtalt, at det er Braconnot og Chevreul man
skylder Opdagelsen af Stearinsyren som Følge af de kemiske Undersøgelser,
de anstillede med Hensyn til Fedtstofferne, og at det er Braconnot, som først
søgte at gjøre de indvundne Resultater nyttige for Lysfabrikationen. Det var
i Aaret 1813 at Chevreul begyndte sine Undersøgelser angaaende Fedtstoffernes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
