Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lysfabrikationen - Lystilvirkningens Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264
LYSTILVIRKNINGENS HISTORIE.
kemiske Sammensætning, og han vedblev hermed i 10 Aar; Aar 1823 udkom
hans Værk »Recherches chimiques sur les corps gras d’origine animale«, et
Værk, der med Rette henregnes til dette Aarhundredes klassiske Arbejder.
To Aar senere toge Gay-Lussac og Chevreul i Fælledsskab Patent paa
Anvendelse af Fedtsyrer i Lysfabrikationen uden dog at opnaa noget videre
gunstigt Resultat, da den Fremgangsmaade, de anvendte til Fremstillingen af
en ren Vare, endnu var altfor omstændelig og kostbar. Cambacëres
anstillede Forsøg i lignende Retning men ogsaa uden Held; Lysene fik en brunlig
Farve, vare endnu bestandigt fedtede og udbredte en ubehagelig Lugt.
Imidlertid vare disse Forsøg ikke uden Betydning; thi Cambacëres var den første,
som bragte de flettede Væger i Anvendelse, og som desuden behandlede
dem kemisk; han betjente sig af Svovlsyre, der senere er bleven erstattet
af Borsyre.
Efter at de første Forsøg vare mislykkede, syntes man at opgive Haabet
om en fabrikmæssig Tilvirkning af fede Syrer. Da det Patent, Chevreul og
Gay-Lussac havde faaet, var løbet til Ende, blev Sagen paany optaget af
de Milly, der tidligere havde været ansat ved Karl X.’s Hof, men som
havde mistet sin Stilling ved de politiske Omvæltninger Aar 1830. Han
indrettede en lille Fabrik i Paris, og den første Opdagelse, han gjorde, betegner
et vigtigt Fremskridt. I Stedet for kaustiskt Natron, som Chevreul og
Gay-Lussac havde benyttet, anvendte han kaustisk Kalk, og herved fik han en
Kalksæbe, hvoraf han let kunde udskille de fede Syrer ved Behandling med
Svovlsyre. Ved Presning af de raa Syrer, først i Kulde og derpaa i Varme,
kunde de faste Syrer adskilles fra den flydende Oliesyre. De Lys, der bleve
tilvirkede af de faste Syrer, havde dog en Fejl: Massen indeholdt nemlig en
ringe Mængde Kalk, der ved Forbrændingen satte sig fast i Vægen og gjorde
den mindre porøs. Men de Milly vidste ogsaa Raad mod denne Ulempe.
Han badede Vægen i Borsyre, der sammensmelter alle Askedele til
glaslignende Smaakugler. Han udfandt ogsaa, hvorledes man skal hindre
Stearinsyren i at krystallisere, hvorved Lysene blive skøre. Ganske vist havde man
allerede fundet et Middel herimod i Arseniksyrling, men dette Stofs giftige
Egenskaber vare en Hindring for dets praktiske Anvendelighed.
Blandt de Millys andre Opdagelser maa nævnes Tilsætningen af en
ringe Mængde Vox til Stearinsyren, hvorved Massen bliver ligeformig og
sammenhængende; derefter opdagede han, at Stearinsyren kun krystalliserer,
naar den i meget tyndtflydende Tilstand gydes i Formene, og at den faar et
kornet Brud, naar den forarbejdes ved en Varmegrad, der ligger saa nær ved
Smeltepunktet, at Massen netop kan holde sig flydende.
De forbedrede Lys, som de Milly nu sendte i Handelen, fik Navn af
»Bougies de l’étoile«. Da Prisen paa dem var meget høj, vare de dog i
Begyndelsen kun en Luxusartikel. Der udkrævedes yderligere Forbedringer i
Fremstillingen, for at saadanne Lys kunde faa en mere almindelig Udbredelse
til Husholdningsbrug. Et Fremskridt af den største Betydning blev gjort, da
man opdagede, at den flydende Oliesyre var et værdifuldt Raastof før
Sæbe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
